Reading Piece #18 - Unge børnefamilier

Den ny tids ungdom træder hurtigt i karakter. Fra barnsben er børnene i fokus i stadigt yngre børnefamilier, hvilket styrker medansvar og selvstændighed.
Afstanden generationerne imellem bliver formindsket, og børn bliver opdraget i et mere foranderligt og dynamisk miljø. Kommunikationskløften bliver indskrænket, idet afstanden til fælles livsværdier bliver mindre. Man forstår hinanden bedre, og behovet for at skubbe ansvar og opgaver over på forældrene sænkes samtidig med at barnet hurtigere kvalificerer sig til større selvbestemmelse. Med viljen til at påtage sig ansvar og med den større selvstændighed i skolen eller uddannelsessituationen styrkes evnen til selv at bestemme over egne forhold og planlægning.

Det er ikke nyt at unge, hvis de "passer deres ting", samtidig tillades større medindflydelse på vilkår for fritid og samvær med kammerater. Men med en aldersdistance til forældrene der er kraftigt reduceret vil fortolkningen af, hvad det vil sige at "passe sine ting" blive forandret. Forældrene vil hurtigere uddelegere ansvar til det enkelte barn som dermed vokser op i et miljø, der er mindre forudtilrettelagt, og hvor det miljø, forældrene selv er en del af også er under stadig forandring og omfortolkning. Betingelserne bliver derfor mere ens for familiens forskellige medlemmer og modenhed og selvstændighed blandt de unge vil hurtigere udjævne grænserne imellem "ung" og "voksen".

Fremtidens ungdom vil hurtigere finde "deres egne ben at stå på". Den større modenhed i hverdagen samt indenfor skole og uddannelse vil tillade en personlig udvikling, der går stadigt hurtigere.
I teenage-årene vil tidens ungdom udvide deres erfaringer og oplevelser. Dette sker ikke kun som resultat af en stadigt mere selvstændig ungdom, men også som modtræk til passiv underholdning og digital isolation. Netop børn og unge omfavner ny teknologi som de største forbrugere af digitale underholdningstilbud. Til gengæld vil det også være blandt de unge, at behovet hurtigt opstår for at prøve kræfter med virkelighedens hverdag, som ikke er programmeret og tilrettelagt. Den digitale underholdnings stadigt stigende evne til at levere netop den underholdning, som der er behov for, kombineret med virtuelle oplevelser i rummet omkring det enkelte menneske, vil af stadigt flere børn og unge blive set som hvad det er, nemlig syntetiske produkter der afskærer den enkelte fra virkelighedens verden, og ikke leverer det sociale netværk og de menneskelige kontakter, som er en væsentligt del af et ungt menneskes opvækst.
Den større selvstændighed gør det i mindre grad til en opdragelsesmæssig opgave at provokere frigørelse fra den passive underholdning. Ungdommen udfordrer selv disse grænser, hurtigere og mere effektivt, end de fleste forældre bryder sig om.
Den ny tids ungdom træder hurtigt i karakter. Fra barnsben er børnene i fokus i stadigt yngre børnefamilier, hvilket styrker medansvar og selvstændighed.
Afstanden generationerne imellem bliver formindsket, og børn bliver opdraget i et mere foranderligt og dynamisk miljø. Kommunikationskløften bliver indskrænket, idet afstanden til fælles livsværdier bliver mindre. Man forstår hinanden bedre, og behovet for at skubbe ansvar og opgaver over på forældrene sænkes samtidig med at barnet hurtigere kvalificerer sig til større selvbestemmelse. Med viljen til at påtage sig ansvar og med den større selvstændighed i skolen eller uddannelsessituationen styrkes evnen til selv at bestemme over egne forhold og planlægning.

Det er ikke nyt at unge, hvis de "passer deres ting", samtidig tillades større medindflydelse på vilkår for fritid og samvær med kammerater. Men med en aldersdistance til forældrene der er kraftigt reduceret vil fortolkningen af, hvad det vil sige at "passe sine ting" blive forandret. Forældrene vil hurtigere uddelegere ansvar til det enkelte barn som dermed vokser op i et miljø, der er mindre forudtilrettelagt, og hvor det miljø, forældrene selv er en del af også er under stadig forandring og omfortolkning. Betingelserne bliver derfor mere ens for familiens forskellige medlemmer og modenhed og selvstændighed blandt de unge vil hurtigere udjævne grænserne imellem "ung" og "voksen".

Fremtidens ungdom vil hurtigere finde "deres egne ben at stå på". Den større modenhed i hverdagen samt indenfor skole og uddannelse vil tillade en personlig udvikling, der går stadigt hurtigere.
I teenage-årene vil tidens ungdom udvide deres erfaringer og oplevelser. Dette sker ikke kun som resultat af en stadigt mere selvstændig ungdom, men også som modtræk til passiv underholdning og digital isolation. Netop børn og unge omfavner ny teknologi som de største forbrugere af digitale underholdningstilbud. Til gengæld vil det også være blandt de unge, at behovet hurtigt opstår for at prøve kræfter med virkelighedens hverdag, som ikke er programmeret og tilrettelagt. Den digitale underholdnings stadigt stigende evne til at levere netop den underholdning, som der er behov for, kombineret med virtuelle oplevelser i rummet omkring det enkelte menneske, vil af stadigt flere børn og unge blive set som hvad det er, nemlig syntetiske produkter der afskærer den enkelte fra virkelighedens verden, og ikke leverer det sociale netværk og de menneskelige kontakter, som er en væsentligt del af et ungt menneskes opvækst.
Den større selvstændighed gør det i mindre grad til en opdragelsesmæssig opgave at provokere frigørelse fra den passive underholdning. Ungdommen udfordrer selv disse grænser, hurtigere og mere effektivt, end de fleste forældre bryder sig om.
Den ny tids ungdom træder hurtigt i karakter. Fra barnsben er børnene i fokus i stadigt yngre børnefamilier, hvilket styrker medansvar og selvstændighed.
Afstanden generationerne imellem bliver formindsket, og børn bliver opdraget i et mere foranderligt og dynamisk miljø. Kommunikationskløften bliver indskrænket, idet afstanden til fælles livsværdier bliver mindre. Man forstår hinanden bedre, og behovet for at skubbe ansvar og opgaver over på forældrene sænkes samtidig med at barnet hurtigere kvalificerer sig til større selvbestemmelse. Med viljen til at påtage sig ansvar og med den større selvstændighed i skolen eller uddannelsessituationen styrkes evnen til selv at bestemme over egne forhold og planlægning.

Det er ikke nyt at unge, hvis de "passer deres ting", samtidig tillades større medindflydelse på vilkår for fritid og samvær med kammerater. Men med en aldersdistance til forældrene der er kraftigt reduceret vil fortolkningen af, hvad det vil sige at "passe sine ting" blive forandret. Forældrene vil hurtigere uddelegere ansvar til det enkelte barn som dermed vokser op i et miljø, der er mindre forudtilrettelagt, og hvor det miljø, forældrene selv er en del af også er under stadig forandring og omfortolkning. Betingelserne bliver derfor mere ens for familiens forskellige medlemmer og modenhed og selvstændighed blandt de unge vil hurtigere udjævne grænserne imellem "ung" og "voksen".

Fremtidens ungdom vil hurtigere finde "deres egne ben at stå på". Den større modenhed i hverdagen samt indenfor skole og uddannelse vil tillade en personlig udvikling, der går stadigt hurtigere.
I teenage-årene vil tidens ungdom udvide deres erfaringer og oplevelser. Dette sker ikke kun som resultat af en stadigt mere selvstændig ungdom, men også som modtræk til passiv underholdning og digital isolation. Netop børn og unge omfavner ny teknologi som de største forbrugere af digitale underholdningstilbud. Til gengæld vil det også være blandt de unge, at behovet hurtigt opstår for at prøve kræfter med virkelighedens hverdag, som ikke er programmeret og tilrettelagt. Den digitale underholdnings stadigt stigende evne til at levere netop den underholdning, som der er behov for, kombineret med virtuelle oplevelser i rummet omkring det enkelte menneske, vil af stadigt flere børn og unge blive set som hvad det er, nemlig syntetiske produkter der afskærer den enkelte fra virkelighedens verden, og ikke leverer det sociale netværk og de menneskelige kontakter, som er en væsentligt del af et ungt menneskes opvækst.
Den større selvstændighed gør det i mindre grad til en opdragelsesmæssig opgave at provokere frigørelse fra den passive underholdning. Ungdommen udfordrer selv disse grænser, hurtigere og mere effektivt, end de fleste forældre bryder sig om.