Al betalingsafvikling for energiforbrug i ny tid kan alene finde sted over særligt oprettede energikonti i et af clearingcentrene for betalingsafvikling. Dette gælder også for al energiforbrug, uanset energiform og anvendelsesområde. Hvert energikøb omdannes til forbrugte energiækvivalenter, baseret på de enkelte energitypers forbrændingskarakteristika, og der udregnes bestemte afgiftssatser, der er korreleret med de pågældende energikilders miljøbelastning.
I relation til erhvervslivet sker der en "bench-marking" af alle virksomheder over en bestemt størrelse, og forbrug over dette niveau medfører ret betydelige afgiftstillæg. I visse tidsperioder, hvor man ønsker omlægning fra en energitype til en anden, benyttes afgiftssatserne til at udløse denne adfærd.