Original 2008

Den generelle hovedregel bliver, at afgiftssatserne er progressive over den enkelte borgers levetid. Progressiviteten i tidligere tids forældede indkomstskattesystem opretholdes således, men overført til den ny tids afgiftsopkrævning.

I praksis medfører det en administration af de egentlige forbrugsafgifter, hvor merværditillægget reguleres i procent af købesummen afhængigt af borgerens alder,

Samtidig indføres tilhørende standardkvoter for afgiftsbelagt forbrug, som tager udgangspunkt i den statistiske forbrugsprofil - hvilket samtidig er en enkel måde at styre misbrugssituationer på.

I takt med, at den enkelte borger konsoliderer sin økonomi og i levetid skrider frem og som hovedregel har afsluttet sine investeringer i egen infrastruktur og familieskabelse, tiltager afgiftstrykket. Men stadig alene på det direkte forbrug.

Befolkningens forbrug af offentlige serviceydelser afgiftsbelægges også. Både den sats, som borgeren betaler for adgang til sådanne serviceydelser og den refusion, som det offentlige giver via taxameterprincippet reguleres af den enkelte borgers hele situation og finansielle stilling.

// Ekstrakt // Original // Læsertilrettet // Debat