De drastisk forøgede levetider i befolkningen giver et samlet større beskatningsunderlag for forbrugsbeskatning, fordi enhver forbruger hele sit liv netop er aktiv forbruger.
Den generelt større velfærd og større opsparing op igennem flere aktive arbejdsår medfører et reduceret pres på den offentlige økonomi til folkesundhed, overførselsoverenskomster m.v. Også på ældreområdet vil forberedt helbred og en ændret samværsprofil generationerne imellem føre til relative besparelser i forhold til den enkelte borger.
Mulighed for individualisering og tilretning af afgifter, baseret på ny teknologi og en samtidig ændret holdning til solidaritet i skattepolitikken medfører, at beskatningsomlægninger kan gennemføres uden at kompromittere den grundlæggende forudsætning om solidaritet i skattesystemet og hensynet til de svagest stillede.