Reading Piece #153 - Statsledelse, konger og dronninger

Statsledelse er ophørt i og med, at nationalstaten er bragt til opløsning. På regionalt niveau er der tale om regionale ledelser, der kan udskiftes, og som ikke har nogle af de egenskaber, der kendetegnede tidligere tids statsledelser.
De regionale sammenslutninger har faste ledelser for faste perioder og er kendetegnet ved ordførerskaber mere end egentlige statsledelser.
De internationale forsamlinger, samarbejdsorganisationer og geopolitiske magtkomplekser er styret af konferencer. 
I flere områder er der historisk tradition for kongedømmer. Der er fortrinsvist tale om konstitutionelle monarkier. Ved skabelsen af de ny regioner står det de enkelte regioner frit at vælge tilhørsforhold til et fastlagt monarki. Det fortsat fungerende monarki opretholder sin indflydelse på ceremonielle kulturelle kendetegn for visse regioner og har en dikterende moralindflydelse i disse lokale områder. Ved regionaliseringen forskydes grænserne for de tidligere tiders monarkier, men de bringes ikke til ophør. De har i en række samfund en rodfæstet kulturel betydning for identiteten, og der er intet politisk formål – eller ønske i befolkningen – om at bringe dem til opløsning.
Statsledelse er ophørt i og med, at nationalstaten er bragt til opløsning. På regionalt niveau er der tale om regionale ledelser, der kan udskiftes, og som ikke har nogle af de egenskaber, der kendetegnede tidligere tids statsledelser.
De regionale sammenslutninger har faste ledelser for faste perioder og er kendetegnet ved ordførerskaber mere end egentlige statsledelser.
De internationale forsamlinger, samarbejdsorganisationer og geopolitiske magtkomplekser er styret af konferencer. 
I flere områder er der historisk tradition for kongedømmer. Der er fortrinsvist tale om konstitutionelle monarkier. Ved skabelsen af de ny regioner står det de enkelte regioner frit at vælge tilhørsforhold til et fastlagt monarki. Det fortsat fungerende monarki opretholder sin indflydelse på ceremonielle kulturelle kendetegn for visse regioner og har en dikterende moralindflydelse i disse lokale områder. Ved regionaliseringen forskydes grænserne for de tidligere tiders monarkier, men de bringes ikke til ophør. De har i en række samfund en rodfæstet kulturel betydning for identiteten, og der er intet politisk formål – eller ønske i befolkningen – om at bringe dem til opløsning.
Statsledelse er ophørt i og med, at nationalstaten er bragt til opløsning. På regionalt niveau er der tale om regionale ledelser, der kan udskiftes, og som ikke har nogle af de egenskaber, der kendetegnede tidligere tids statsledelser.
De regionale sammenslutninger har faste ledelser for faste perioder og er kendetegnet ved ordførerskaber mere end egentlige statsledelser.
De internationale forsamlinger, samarbejdsorganisationer og geopolitiske magtkomplekser er styret af konferencer. 
I flere områder er der historisk tradition for kongedømmer. Der er fortrinsvist tale om konstitutionelle monarkier. Ved skabelsen af de ny regioner står det de enkelte regioner frit at vælge tilhørsforhold til et fastlagt monarki. Det fortsat fungerende monarki opretholder sin indflydelse på ceremonielle kulturelle kendetegn for visse regioner og har en dikterende moralindflydelse i disse lokale områder. Ved regionaliseringen forskydes grænserne for de tidligere tiders monarkier, men de bringes ikke til ophør. De har i en række samfund en rodfæstet kulturel betydning for identiteten, og der er intet politisk formål – eller ønske i befolkningen – om at bringe dem til opløsning.