I flere områder er der historisk tradition for kongedømmer. Ved skabelsen af de ny regioner står det de enkelte regioner frit at vælge tilhørsforhold til et fastlagt monarki. Ved regionaliseringen forskydes grænserne for de tidligere tiders monarkier, men de bringes ikke til ophør.
Statsledelse er ophørt i og med, at nationalstaten er bragt til opløsning. De regionale sammenslutninger har faste ledelser for faste perioder. De internationale forsamlinger, samarbejdsorganisationer og geopolitiske magtkomplekser er styret af konferencer. Der eksisterer ikke hegemoniske statsledelser med et militært magtapparat til at gennemtvinge forandringer i Global Magna Carta. Der eksisterer ganske vist en betydelig international militær styrke, men den er forfatningsreguleret og tillagt uafhængighed i Global Magna Carta - og har alene til opgave at opretholde Pax Globalis.