Reading Piece #152 - Forfatninger

Global Magna Carta er ikke kun det politiske landkort, der bindes sammen ved en række konferencer og aftaler om geopolitiske centre. Der er parallelt et utal af andre tiltag, konferencer og vedtagelser, der alle har til formål at sikre et så ensformigt regulatorisk grundlag som muligt for de samvirkende demokratier. Det er de enkelte nationalstater, der tilslutter sig disse løsninger, og det er de nationale befolkninger, der stemmer for disses gennemførelse.

De forfatninger, der regulerer regionernes drift og de sammenslutninger, de er en del af, har dog noget forskelligt indhold. Da der er tale om forskellige idehistoriske og religiøse udgangspunkter, har de geopolitiske centre i sagens natur forskellige behov og forskellig tilgang til løsning af det samme problem. Man kan derfor ikke tale om, at der er en ensartethed imellem regionale sammenslutninger på det forfatningsmæssige plan. Men indenfor et givent geopolitisk center er det forfatningsmæssige grundlag ens. De forfatningsmuligheder, som anvendes og anerkendes af det internationale samfund, er fastlagt i Global Magna Carta og er en del af hele konstitueringen af de geopolitiske centre, som opstår i konsekvens heraf.

Afhængigt af det geopolitiske tilhørsforhold vil befolkninger være forbundet under forfatninger, der har forskellig tilgang til lovgivningskompetencer og de hensyn, der skal tages til en række definerede politikker og idehistoriske udgangspunkter. Det er ikke emnet for denne bog at gå ind i en detailbeskrivelse heraf, blot at konstatere, at der opbygges såvel forfatningsråd som forfatningsdomstole inden for alle geopolitiske centre. At de udøver deres virke indenfor de enkelte parlamentariske områder og de koncentriske politiske niveauer imellem, og at de til en vis grad søger at samordne forfatningsmæssige problemstillinger under hensyn til de problemer, det kan udløse andetsteds i den geopolitiske balance.
Global Magna Carta er ikke kun det politiske landkort, der bindes sammen ved en række konferencer og aftaler om geopolitiske centre. Der er parallelt et utal af andre tiltag, konferencer og vedtagelser, der alle har til formål at sikre et så ensformigt regulatorisk grundlag som muligt for de samvirkende demokratier. Det er de enkelte nationalstater, der tilslutter sig disse løsninger, og det er de nationale befolkninger, der stemmer for disses gennemførelse.

De forfatninger, der regulerer regionernes drift og de sammenslutninger, de er en del af, har dog noget forskelligt indhold. Da der er tale om forskellige idehistoriske og religiøse udgangspunkter, har de geopolitiske centre i sagens natur forskellige behov og forskellig tilgang til løsning af det samme problem. Man kan derfor ikke tale om, at der er en ensartethed imellem regionale sammenslutninger på det forfatningsmæssige plan. Men indenfor et givent geopolitisk center er det forfatningsmæssige grundlag ens. De forfatningsmuligheder, som anvendes og anerkendes af det internationale samfund, er fastlagt i Global Magna Carta og er en del af hele konstitueringen af de geopolitiske centre, som opstår i konsekvens heraf.

Afhængigt af det geopolitiske tilhørsforhold vil befolkninger være forbundet under forfatninger, der har forskellig tilgang til lovgivningskompetencer og de hensyn, der skal tages til en række definerede politikker og idehistoriske udgangspunkter. Det er ikke emnet for denne bog at gå ind i en detailbeskrivelse heraf, blot at konstatere, at der opbygges såvel forfatningsråd som forfatningsdomstole inden for alle geopolitiske centre. At de udøver deres virke indenfor de enkelte parlamentariske områder og de koncentriske politiske niveauer imellem, og at de til en vis grad søger at samordne forfatningsmæssige problemstillinger under hensyn til de problemer, det kan udløse andetsteds i den geopolitiske balance.
Global Magna Carta er ikke kun det politiske landkort, der bindes sammen ved en række konferencer og aftaler om geopolitiske centre. Der er parallelt et utal af andre tiltag, konferencer og vedtagelser, der alle har til formål at sikre et så ensformigt regulatorisk grundlag som muligt for de samvirkende demokratier. Det er de enkelte nationalstater, der tilslutter sig disse løsninger, og det er de nationale befolkninger, der stemmer for disses gennemførelse.

De forfatninger, der regulerer regionernes drift og de sammenslutninger, de er en del af, har dog noget forskelligt indhold. Da der er tale om forskellige idehistoriske og religiøse udgangspunkter, har de geopolitiske centre i sagens natur forskellige behov og forskellig tilgang til løsning af det samme problem. Man kan derfor ikke tale om, at der er en ensartethed imellem regionale sammenslutninger på det forfatningsmæssige plan. Men indenfor et givent geopolitisk center er det forfatningsmæssige grundlag ens. De forfatningsmuligheder, som anvendes og anerkendes af det internationale samfund, er fastlagt i Global Magna Carta og er en del af hele konstitueringen af de geopolitiske centre, som opstår i konsekvens heraf.

Afhængigt af det geopolitiske tilhørsforhold vil befolkninger være forbundet under forfatninger, der har forskellig tilgang til lovgivningskompetencer og de hensyn, der skal tages til en række definerede politikker og idehistoriske udgangspunkter. Det er ikke emnet for denne bog at gå ind i en detailbeskrivelse heraf, blot at konstatere, at der opbygges såvel forfatningsråd som forfatningsdomstole inden for alle geopolitiske centre. At de udøver deres virke indenfor de enkelte parlamentariske områder og de koncentriske politiske niveauer imellem, og at de til en vis grad søger at samordne forfatningsmæssige problemstillinger under hensyn til de problemer, det kan udløse andetsteds i den geopolitiske balance.