Debat om

Reading Piece #150 - Den koncentriske politik tager form

Ny tids politiske logik kan beskrives som koncentrisk politik. Ved koncentrisk politik forstås, at kernen for en given politisk beslutning som udgangspunkt tages tæt på den befolkning, som berøres af den. Ved en gradvis udvidelse af politikområderne vil nye kompetente parlamentariske forsamlinger overtage politik og lovgivningsansvar, men stadig med den bagvedliggende regionale befolkning som den kerneinteresse, der skal tilgodeses. I ny tid er der dermed indbygget en subsidiaritetsforudsætning, hvor alle beslutninger, der kan tages tæt på befolkningen, skal tages på dette lovgivnings- og politik-niveau. Hvis der kan besluttes på dette niveau, skal der besluttes på dette niveau. Mens alle beslutninger, som kun kan tillægges virkning, hvis de tages for den regionale sammenslutning under et, kun kan tages på dette niveau.

ønskes der dermed gennemført politikforandringer fra den lovgivende forsamling for den sammensluttede region, kan disse dermed kun gennemføres, hvis det samme resultat ikke kunne være opnået ved regional beslutning. Kernen er dermed den regionale befolkning og ikke som i tidligere tid, hvor kernen blev de supra-nationale politiske magtstrukturers egne politiske præferencer eller nationalstater. Kravet til koncentrisk politik etablerer befolkningen som den politiske kerne, og der kan alene rykkes ud i andre beslutningscirkler i takt med, at beslutninger ikke kan tages eller gennemføres uden netop at rykke ud til det næste parlamentariske beslutnings niveau.

Som vi ved, er de regionale sammenslutninger medlem af geopolitiske strukturer. Dels som del af de definerede geopolitiske centre, der har en række samarbejdsorganer og institutionaliserede samarbejder med politik kompetence for de regionale sammenslutninger. Dels som direkte medlemmer og beslutningstagere i udøvende politiske organer, der modtager deres kompetence fra de globale centre. Men også her er det den koncentriske politik, som regulerer overflytningen. Jo længere væk vi kommer fra den kerne, som befolkningen i en region udgør, jo mere overordnede og globale bliver de politikområder, som der træffes beslutning for. Den samlede konvergens indenfor et geopolitisk center sikrer en sammenhæng til de globale politikker, som føres herfra. Og hvor befolkningerne i regionerne anerkender og tiltræder, at politisk indflydelse, i takt med globaliseringen af den politik, der skal føres, for at have virkning skal udføres stadigt længere fra kernen, men at kernen er udgangspunktet. De utallige regionale demokratiske strukturer vil ved det koncentriske princip give vedvarende legitimitet til vedtagne politikker, der af karakter bliver stadigt mere eksogene af natur, set fra den enkelte region, befolkning og borgers synspunkt.

Ingen indlæg i denne debat

Ny tids politiske logik kan beskrives som koncentrisk politik. Ved koncentrisk politik forstås, at kernen for en given politisk beslutning som udgangspunkt tages tæt på den befolkning, som berøres af den. Ved en gradvis udvidelse af politikområderne vil nye kompetente parlamentariske forsamlinger overtage politik og lovgivningsansvar, men stadig med den bagvedliggende regionale befolkning som den kerneinteresse, der skal tilgodeses. I ny tid er der dermed indbygget en subsidiaritetsforudsætning, hvor alle beslutninger, der kan tages tæt på befolkningen, skal tages på dette lovgivnings- og politik-niveau. Hvis der kan besluttes på dette niveau, skal der besluttes på dette niveau. Mens alle beslutninger, som kun kan tillægges virkning, hvis de tages for den regionale sammenslutning under et, kun kan tages på dette niveau.

ønskes der dermed gennemført politikforandringer fra den lovgivende forsamling for den sammensluttede region, kan disse dermed kun gennemføres, hvis det samme resultat ikke kunne være opnået ved regional beslutning. Kernen er dermed den regionale befolkning og ikke som i tidligere tid, hvor kernen blev de supra-nationale politiske magtstrukturers egne politiske præferencer eller nationalstater. Kravet til koncentrisk politik etablerer befolkningen som den politiske kerne, og der kan alene rykkes ud i andre beslutningscirkler i takt med, at beslutninger ikke kan tages eller gennemføres uden netop at rykke ud til det næste parlamentariske beslutnings niveau.

Som vi ved, er de regionale sammenslutninger medlem af geopolitiske strukturer. Dels som del af de definerede geopolitiske centre, der har en række samarbejdsorganer og institutionaliserede samarbejder med politik kompetence for de regionale sammenslutninger. Dels som direkte medlemmer og beslutningstagere i udøvende politiske organer, der modtager deres kompetence fra de globale centre. Men også her er det den koncentriske politik, som regulerer overflytningen. Jo længere væk vi kommer fra den kerne, som befolkningen i en region udgør, jo mere overordnede og globale bliver de politikområder, som der træffes beslutning for. Den samlede konvergens indenfor et geopolitisk center sikrer en sammenhæng til de globale politikker, som føres herfra. Og hvor befolkningerne i regionerne anerkender og tiltræder, at politisk indflydelse, i takt med globaliseringen af den politik, der skal føres, for at have virkning skal udføres stadigt længere fra kernen, men at kernen er udgangspunktet. De utallige regionale demokratiske strukturer vil ved det koncentriske princip give vedvarende legitimitet til vedtagne politikker, der af karakter bliver stadigt mere eksogene af natur, set fra den enkelte region, befolkning og borgers synspunkt.