Debat om

Reading Piece #15 - Aktive sociale netværk

Det, at nye generationer står i løbende og aktiv kontakt indenfor forenings- og fritidslivet, styrker muligheden for samvær i fysiske sociale netværk.
I tidligere tid fandt disse kontakter sted på arbejdspladsen, men i takt med at "arbejdspladsen" i ny tid bliver "flydende" som fysisk begreb, vil disse kontakter blive af stadigt mere professionel karakter.
De brede sociale rammer fra tidligere tids "arbejdspladser", hvor sociale fællesfunktioner tillod en vis sammensmeltning af fritid og arbejde, bliver udvandet og vil forsvinde, idet hele formålet med at komme i virksomheden bliver stadigt mere målrettet.

I takt med at grænserne imellem den tid, der allokeres imellem arbejdsopgaver på den ene side, og fritidsinteresser på den anden side, bliver stadigt mere flydende, bliver den enkeltes mulighed for at etablere kontakt med fysisk sociale net dog forbedret. Processen imod fleksibel arbejdstid er drevet frem af krav til styrkelse af familielivet og ønsket om at udvikle fritidsinteresser. Det sociale nærvær søges dermed optimeret. Den tid er slut, hvor familie- og fritidsinteresser er efterstillet. Den fleksibilitet, der følger af nye arbejdsformer, tillader fysiske sociale net at blive skabt på et mere objektivt grundlag. Der opstår et frit valg af omgangskreds, der ikke i så kraftig grad som det sås i tidligere tid, er bundet og påvirket af den professionelle hverdag.

De elektroniske netværksgrupper er blot afsæt for skabelsen af bredere kontakter imellem ligesindede. Deltagelsen i disse grupper gør den efterfølgende fysiske sammenkomst og møde i forenings- eller fritidslivet lettere og mere naturlig. Der opstår et "fælles rum", et rum hvori samtale og samvær fremstå naturligt og ubesværet. Det bliver dermed ikke kun behovet for deltagelsen i en specifik aktivitet, der betinger fremmødet. Men også ønsket om samhørighedsfølelse med andre mennesker, der bliver en drivkraft.

Forklaringen på, at kontakt i fysiske, sociale net kommer til at indtage en central plads blandt hovedgruppen af befolkningen skal ses som en naturlig konsekvens af kvalifikationsudbygningen generelt. Passiv modtagelse af elektronisk underholdning, sanseforflygtigelse i restaurations- og underholdningsliv samt lejlighedsvis deltagelse i sports- eller fritidsinteresser bliver betragtet som utilstrækkelig behovstilfredsstillelse.

Både i det professionelle liv og i hverdagen vil vi se, at samfundet løser stadigt flere rutineprægede opgaver for den enkelte. Dagligdagen domineres af automatik, og et betydeligt antal rutiner løses ud fra den registrering som computere gennemfører af den enkeltes sædvaner og præferencer. Den enkelte vil proaktivt skulle ændre sin elektroniske forbrugerprofil, hvis automatik og sædvane skal afbrydes. Dette i modsætning til tidligere, hvor handlinger og begivenheder kun blev udløst ved proaktivt at stille krav hertil.
I hjemmet er den digitale medieadgang tilstede overalt, og i det professionelle liv er automatik og digitalisering også stadigt mere omsiggribende. I praksis vil ikke så få kunne fungere uden at foretage sig noget særligt, ud over hvad man gennem forbrugssædvaner og andre transaktioner, lader definere som sin elektroniske profil.
I ny tid, hvor man i hjemmet og professionelt kan løse de fleste af sine forbrugerkøb og andre transaktioner ved simple elektroniske kommandoer, og hvor muligheden for fritidsbeskæftigelse løses af medier, der opbygger virtuelle realiteter omkring en, bliver faren at ens samlede omgivelser umærkeligt skrider over i en steriliseret, digitaliseret hverdag, hvor det enkelte menneske isoleres fra omverdenen og andre mennesker, for dermed at bliver offer for et syntetisk, programstyret liv.

Det er netop denne udvikling, som modarbejdes aktivt, og som er baggrunden for den stigende betydning af deltagelsen i fysiske, sociale netværk. Såfremt denne tendens ikke imødegås, bliver den en begrænsning for livskvalitet, muligheden for social kontakt og medmenneskeligt samvær.
De underliggende tendenser i tiden bliver i stedet afsæt for, at netop de værdier, der trues af den generelle udvikling, af befolkningen selv, bliver sat i fokus som kvalitetsidealer der skal beskyttes.
Maskiner, computere, digitale løsninger, virtuel virkelighed og syntetiske elektroniske løsninger, bliver alt sammen blot udtryk for, at man flytter opgaver og problemer over i et andet driftmiljø. Og ikke udtryk for, at det enkelte menneske selv bliver forudsigeligt, programmerbart og uden menneskelige egenskaber.

De sociale netværk er dermed en naturlig fortsættelse af de digitale netværksgrupper. Hvor man i tidligere tid kun sjældent skrev et "brev" til en man ikke kendte, og "brevet" dermed var udtryk for tilstedeværelsen af et allerede eksisterende socialt netværk, så vil fremtiden repræsentere den modsatte situation. I ny tid bliver det deltagelsen i de elektroniske netværksgrupper, hvortil alle har adgang og mulighed for at deltage, at afsættet skabes for nye sociale relationer. Ikke kun digitalt – men også i den analoge virkelighed.
De sociale netværk, der udspringer af de syntetiske netværk i den digitale verden, bliver optimale og fokuserede set ud fra den enkelte deltagers samlede subjektive krav til kvalitet, livsindhold og fællesskab med ligestillede. Den relative tilfældighed, der kendetegnede sociale netværk i tidligere tid, udsprunget fra arbejdspladser, opvækst og skolegang, eller fra tilfældige møder i forening- og fritidslivet, eller som endnu mere overfladiske bekendtskaber fra underholdningslivet, bliver erstattet af en mere dynamisk genvurdering af interessefællesskaber, som man er en del af. En genvurdering, der løbende vil tillade den enkelte at erstatte og udskifte sociale kontakter, men ad anden vej bibeholde afsættet for nye relationer i anden sammenhæng.
Stavnsbindingen til socialt netværk frigøres dermed. Det bliver kvalifikationer, synspunkter, indstilling og attituder, der bliver afgørende for, om man finder ligestillede at virke med i de digitale netværksgrupper, og i det heraf flydende fysiske samvær. I samfund med klassedeling vil denne udvikling i sig selv tillade en social mobilitet.

Der hvor forskellen i ny tid træder frem, bliver imellem den der evner at tage udfordringen op, og den der synker tilbage i den syntetiske, digitale hverdag. Man vil se, at det i langt mindre grad bliver skole, uddannelse og materiel status, der afgør hvilke sociale netværk, der finder sammen. Det bliver i højere grad fællesinteresser, og muligheden for sammen at påvirke betingelserne for disses udvikling, som bliver fundamentet. Den højnede kvalifikation af det enkelte menneske, skabt af forandrede familiestrukturer og et nyt uddannelsessystem, bliver den omstændighed der skaber de personlige forudsætninger for at skabe og vedligeholde meningsfuldt socialt samvær med andre mennesker.

Ingen indlæg i denne debat

Det, at nye generationer står i løbende og aktiv kontakt indenfor forenings- og fritidslivet, styrker muligheden for samvær i fysiske sociale netværk.
I tidligere tid fandt disse kontakter sted på arbejdspladsen, men i takt med at "arbejdspladsen" i ny tid bliver "flydende" som fysisk begreb, vil disse kontakter blive af stadigt mere professionel karakter.
De brede sociale rammer fra tidligere tids "arbejdspladser", hvor sociale fællesfunktioner tillod en vis sammensmeltning af fritid og arbejde, bliver udvandet og vil forsvinde, idet hele formålet med at komme i virksomheden bliver stadigt mere målrettet.

I takt med at grænserne imellem den tid, der allokeres imellem arbejdsopgaver på den ene side, og fritidsinteresser på den anden side, bliver stadigt mere flydende, bliver den enkeltes mulighed for at etablere kontakt med fysisk sociale net dog forbedret. Processen imod fleksibel arbejdstid er drevet frem af krav til styrkelse af familielivet og ønsket om at udvikle fritidsinteresser. Det sociale nærvær søges dermed optimeret. Den tid er slut, hvor familie- og fritidsinteresser er efterstillet. Den fleksibilitet, der følger af nye arbejdsformer, tillader fysiske sociale net at blive skabt på et mere objektivt grundlag. Der opstår et frit valg af omgangskreds, der ikke i så kraftig grad som det sås i tidligere tid, er bundet og påvirket af den professionelle hverdag.

De elektroniske netværksgrupper er blot afsæt for skabelsen af bredere kontakter imellem ligesindede. Deltagelsen i disse grupper gør den efterfølgende fysiske sammenkomst og møde i forenings- eller fritidslivet lettere og mere naturlig. Der opstår et "fælles rum", et rum hvori samtale og samvær fremstå naturligt og ubesværet. Det bliver dermed ikke kun behovet for deltagelsen i en specifik aktivitet, der betinger fremmødet. Men også ønsket om samhørighedsfølelse med andre mennesker, der bliver en drivkraft.

Forklaringen på, at kontakt i fysiske, sociale net kommer til at indtage en central plads blandt hovedgruppen af befolkningen skal ses som en naturlig konsekvens af kvalifikationsudbygningen generelt. Passiv modtagelse af elektronisk underholdning, sanseforflygtigelse i restaurations- og underholdningsliv samt lejlighedsvis deltagelse i sports- eller fritidsinteresser bliver betragtet som utilstrækkelig behovstilfredsstillelse.

Både i det professionelle liv og i hverdagen vil vi se, at samfundet løser stadigt flere rutineprægede opgaver for den enkelte. Dagligdagen domineres af automatik, og et betydeligt antal rutiner løses ud fra den registrering som computere gennemfører af den enkeltes sædvaner og præferencer. Den enkelte vil proaktivt skulle ændre sin elektroniske forbrugerprofil, hvis automatik og sædvane skal afbrydes. Dette i modsætning til tidligere, hvor handlinger og begivenheder kun blev udløst ved proaktivt at stille krav hertil.
I hjemmet er den digitale medieadgang tilstede overalt, og i det professionelle liv er automatik og digitalisering også stadigt mere omsiggribende. I praksis vil ikke så få kunne fungere uden at foretage sig noget særligt, ud over hvad man gennem forbrugssædvaner og andre transaktioner, lader definere som sin elektroniske profil.
I ny tid, hvor man i hjemmet og professionelt kan løse de fleste af sine forbrugerkøb og andre transaktioner ved simple elektroniske kommandoer, og hvor muligheden for fritidsbeskæftigelse løses af medier, der opbygger virtuelle realiteter omkring en, bliver faren at ens samlede omgivelser umærkeligt skrider over i en steriliseret, digitaliseret hverdag, hvor det enkelte menneske isoleres fra omverdenen og andre mennesker, for dermed at bliver offer for et syntetisk, programstyret liv.

Det er netop denne udvikling, som modarbejdes aktivt, og som er baggrunden for den stigende betydning af deltagelsen i fysiske, sociale netværk. Såfremt denne tendens ikke imødegås, bliver den en begrænsning for livskvalitet, muligheden for social kontakt og medmenneskeligt samvær.
De underliggende tendenser i tiden bliver i stedet afsæt for, at netop de værdier, der trues af den generelle udvikling, af befolkningen selv, bliver sat i fokus som kvalitetsidealer der skal beskyttes.
Maskiner, computere, digitale løsninger, virtuel virkelighed og syntetiske elektroniske løsninger, bliver alt sammen blot udtryk for, at man flytter opgaver og problemer over i et andet driftmiljø. Og ikke udtryk for, at det enkelte menneske selv bliver forudsigeligt, programmerbart og uden menneskelige egenskaber.

De sociale netværk er dermed en naturlig fortsættelse af de digitale netværksgrupper. Hvor man i tidligere tid kun sjældent skrev et "brev" til en man ikke kendte, og "brevet" dermed var udtryk for tilstedeværelsen af et allerede eksisterende socialt netværk, så vil fremtiden repræsentere den modsatte situation. I ny tid bliver det deltagelsen i de elektroniske netværksgrupper, hvortil alle har adgang og mulighed for at deltage, at afsættet skabes for nye sociale relationer. Ikke kun digitalt – men også i den analoge virkelighed.
De sociale netværk, der udspringer af de syntetiske netværk i den digitale verden, bliver optimale og fokuserede set ud fra den enkelte deltagers samlede subjektive krav til kvalitet, livsindhold og fællesskab med ligestillede. Den relative tilfældighed, der kendetegnede sociale netværk i tidligere tid, udsprunget fra arbejdspladser, opvækst og skolegang, eller fra tilfældige møder i forening- og fritidslivet, eller som endnu mere overfladiske bekendtskaber fra underholdningslivet, bliver erstattet af en mere dynamisk genvurdering af interessefællesskaber, som man er en del af. En genvurdering, der løbende vil tillade den enkelte at erstatte og udskifte sociale kontakter, men ad anden vej bibeholde afsættet for nye relationer i anden sammenhæng.
Stavnsbindingen til socialt netværk frigøres dermed. Det bliver kvalifikationer, synspunkter, indstilling og attituder, der bliver afgørende for, om man finder ligestillede at virke med i de digitale netværksgrupper, og i det heraf flydende fysiske samvær. I samfund med klassedeling vil denne udvikling i sig selv tillade en social mobilitet.

Der hvor forskellen i ny tid træder frem, bliver imellem den der evner at tage udfordringen op, og den der synker tilbage i den syntetiske, digitale hverdag. Man vil se, at det i langt mindre grad bliver skole, uddannelse og materiel status, der afgør hvilke sociale netværk, der finder sammen. Det bliver i højere grad fællesinteresser, og muligheden for sammen at påvirke betingelserne for disses udvikling, som bliver fundamentet. Den højnede kvalifikation af det enkelte menneske, skabt af forandrede familiestrukturer og et nyt uddannelsessystem, bliver den omstændighed der skaber de personlige forudsætninger for at skabe og vedligeholde meningsfuldt socialt samvær med andre mennesker.