Hvor reaktionen fjernt i tidligere tid kunne være krigsførelse for at beskytte nationale særinteresser, så er disse optioner væk. Man kan ikke føre krig for at tvinge en modpart til at give en købsordre.
Der udløses sanktioner, da det internationale demokratiske samfund og deres befolkninger ikke tolererer, at der skabes velstand - hos dem selv eller andre - hvor dette sker på bekostning af kvalitetsidealerne hos andre. Disse sanktioner skaber et pres på de autoritære regimer, der reelt tvinger den politiske magtstruktur til at gennemføre forandringer.
Det er i perioder med reduceret velstand og pres på magteliterne, at politiske forandringer kan finde fodfæste. Det er herunder, at demokratiseringsprocessen også kommer til at omfavne disse regimer og den styrende magtelite indenfor disse økonomier.