Reading Piece #14 - Selvstændighedskultur præger forbrug af fritidsprodukter

I ny tid er aktiv fritid og et konsolideret familieliv udtryk for livskvalitet. Kvalitet i arbejdet, et udviklingsrum i virksomheden og sociale netværk er centrale kvalitetskomponenter.
Vi ved, at i det professionelle liv har disse kvalitetskrav fået afgørende indflydelse på valg af virksomhed, idet muligheden for selvstændighed under ansvar, fleksibel arbejdstid, adgangen til at løse opgaver i stedet for levering af tid, det sociale netværk samt de tilbudte udviklingsmuligheder er toneangivende, når den kvalificerede medarbejder søger beskæftigelse.

Disse forandringer bliver mærkbare, når vi betragter tilrettelæggelsen af fritidslivet. Allerede i tidligere tid engagerede den enkelte sig i et antal fritidsinteresser, og ofte med medengagement i disse tilbuds planlægning og afvikling. Deltagelse i årlige generalforsamlinger og interessegrupper af den ene eller anden art var under stadig udvikling. Også indenfor tilrettelæggelse af forskellige institutioners drift, sås både engagement og deltagelse. Ikke få havde en aktiv deltagelse i forandret tilrettelæggelse af det lokale liv i nærområdet. Disse egenskaber var forskellige fra samfund til samfund. I samfund med højt videnniveau og stor demokratisering var deltagelsen udbredt, mens den i samfund med dårlig uddannelsesstandard og klasseopdeling ikke var fremherskende.

I ny tid er den enkelte optaget af sin deltagelse i netværksgrupper. Det bliver anskuet som social lavstatus, hvis man som deltager i det lokale fritids- og samfundsliv stiller sig udenfor muligheden for at øve indflydelse på planlægningen heraf. Det følger med selvstændighedskulturen og det større selvansvar, at det i stigende grad virker unaturligt og ude af karakter, om man blot overlader beslutninger til andre, eller afstår fra at påvirke beslutningsprocesser. Tiden bliver derfor kendetegnet af en tendens, der beskrives som anvendt medborgerskab.

De rettigheder og muligheder man har for at påvirke udviklingen i ens umiddelbare omgivelser, og som har indflydelse på hverdagens lokale fritids- og samfundsliv, vil ikke længere blive overladt til valgte repræsentanter, der i et uigennemsigtigt og svært påvirkeligt beslutningsmiljø blot træffer de fornødne beslutninger.
Det "anvendte medborgerskab" får mulighed for at træde i funktion og blive effektivt, båret af den teknologiske udvikling samt de nye generationers tilvænning igennem hele opvæksten, til at stå i åben dialog og kommunikation med hinanden. 
I praksis betyder det, at den enkelte ser sin dagligdag i sammenhæng med den interaktive deltagelse i en række netværksgrupper, hvor befolkningen står i direkte kontakt med hinanden. Hver enkelt netværksgruppe med sin specielle relation til en løbende diskussion indenfor et område, som netværket af borgere engagerer sig i. Også ad-hoc vil netværksgrupper etablere sig selv – og nedlægge sig selv igen – i relation til emner eller begivenheder, der aktuelt vurderes at have betydning for kvalitetsindholdet af tilværelsen.

Denne udvikling får stor betydning, ikke blot for tilrettelæggelsen af foreningsarbejdet i velfærdsøkonomien, men også for den enkeltes vedligeholdelse af engagement.
Den omstændighed, at brugere af private eller offentlige servicetilbud og borgere i lokalsamfundet, udgør en aktiv, lydhør og holdningsorienteret indflydelsesgruppe, får til konsekvens at mange forhold der tidligere kunne afklares i ly af uigennemsigtige beslutningsprocesser, i ny tid bliver genstand for åbenhed og dynamisk forandring. Mange forhold bliver afklaret "i flugten", og det bliver vanskeligt at udskyde eller undertrykke beslutningstagning, hvor indflydelsesgrupper ikke er enige heri. At brugere, medlemmer eller borgere står i direkte kontakt med hinanden, samt hurtigt og effektivt kan kommunikere indbyrdes og til omverdenen, ændrer de demokratiske processer.

Den ny tid er forskellig derved, at medlemmer, brugere eller borgere nu også påvirker beslutningsprocesserne før beslutninger tages. Betragter vi de nære forhold, som retter sig mod lokale problemer, fritidslivet og dagligdagens brug af institutioner, så vil tilrettelægning af den daglige drift komme tættere på den enkelte, alene af den grund at den enkelte ikke blot kan, men også vil, kræve indflydelse på beslutninger før de tages. Denne mulighed bliver en del af den enkelte borgers daglige engagement, i hvilken forbindelse borgeren bliver mere interaktiv og kvalitetsorienteret i sin brug af indsats, der dermed flyttes fra tidligere tids passive forbrug af medier, til ny tids aktive meningsudveksling med andre borgere, med hvilke man har en fælles interesse.
Opkoblingen i netværksgrupper er dermed afsættet for en ny befolkning, der ikke blot ser brugen og anvendelsen af tilbud i lokalsamfundet som vigtige komponenter i at skabe rammerne om en kvalitetsbaseret fritid, men også ser muligheden for at styre og påvirke netop disse rammer, som en naturlig fortsættelse af deres selvstændighedskultur og det enkelte menneskes vilje og evne til at påtage sig et medansvar. Viljen til at påtage sig medansvar, og evnen til at videreformidle sine holdninger og synspunkter til andre, udvikler derfor en naturlig forventning til den enkelte om selv at deltage i disse formative processer.

Dem, der ikke vil påtage sig dette ansvar, ikke afser tiden til at videregive deres holdninger, og som dermed ikke blive en interaktiv del af det sociale beslutningsmiljø, som omgiver mange af dagligdagens servicetilbud og lokalpolitiske problemstillinger, vil stå uden for ny tids fællesskab.
Også i anden sammenhæng vil denne gruppe være landet i samfundets restgruppe, hvis interesser nok skal blive beskyttet og varetaget, men hvor mangel på handling og deltagelse af omgivelserne vil blive fortolket som en valgt kompromittering af kvalitetsidealerne, og derfor som social lavstatus.

Hvor det at "melde fra" på retten og muligheden for indflydelse, nærmest blev normen i tidligere tid, så forpligter muligheden i ny tid. Og dem der griber muligheden, vil se netop disse opgaver som en vigtig del af deres fritidsinteresser og rolle som borgere i deres nærsamfund. Et samfund der stilles til regnskab "i flugten" af de beslutninger som tages, og hvor dem der berøres af beslutningerne, både før og under processen, vil deltage med meningsudveksling, synspunkter og holdning, der tillader de formelle beslutningstagere at være i samklang med de medlemmer, brugere eller de borgere de repræsenterer.

I relation til forenings- og fritidslivet, vil disse processer blive naturlige og en organisk del af den måde tilrettelæggelsen finder sted på. Der vil ikke være plads til politiske repræsentanter, der undlader at deltage i disse netværksgrupper, eller som sidder synspunkter og holdninger overhørige.

Funktionen kommer en af de nærmeste dage

I ny tid er aktiv fritid og et konsolideret familieliv udtryk for livskvalitet. Kvalitet i arbejdet, et udviklingsrum i virksomheden og sociale netværk er centrale kvalitetskomponenter.
Vi ved, at i det professionelle liv har disse kvalitetskrav fået afgørende indflydelse på valg af virksomhed, idet muligheden for selvstændighed under ansvar, fleksibel arbejdstid, adgangen til at løse opgaver i stedet for levering af tid, det sociale netværk samt de tilbudte udviklingsmuligheder er toneangivende, når den kvalificerede medarbejder søger beskæftigelse.

Disse forandringer bliver mærkbare, når vi betragter tilrettelæggelsen af fritidslivet. Allerede i tidligere tid engagerede den enkelte sig i et antal fritidsinteresser, og ofte med medengagement i disse tilbuds planlægning og afvikling. Deltagelse i årlige generalforsamlinger og interessegrupper af den ene eller anden art var under stadig udvikling. Også indenfor tilrettelæggelse af forskellige institutioners drift, sås både engagement og deltagelse. Ikke få havde en aktiv deltagelse i forandret tilrettelæggelse af det lokale liv i nærområdet. Disse egenskaber var forskellige fra samfund til samfund. I samfund med højt videnniveau og stor demokratisering var deltagelsen udbredt, mens den i samfund med dårlig uddannelsesstandard og klasseopdeling ikke var fremherskende.

I ny tid er den enkelte optaget af sin deltagelse i netværksgrupper. Det bliver anskuet som social lavstatus, hvis man som deltager i det lokale fritids- og samfundsliv stiller sig udenfor muligheden for at øve indflydelse på planlægningen heraf. Det følger med selvstændighedskulturen og det større selvansvar, at det i stigende grad virker unaturligt og ude af karakter, om man blot overlader beslutninger til andre, eller afstår fra at påvirke beslutningsprocesser. Tiden bliver derfor kendetegnet af en tendens, der beskrives som anvendt medborgerskab.

De rettigheder og muligheder man har for at påvirke udviklingen i ens umiddelbare omgivelser, og som har indflydelse på hverdagens lokale fritids- og samfundsliv, vil ikke længere blive overladt til valgte repræsentanter, der i et uigennemsigtigt og svært påvirkeligt beslutningsmiljø blot træffer de fornødne beslutninger.
Det "anvendte medborgerskab" får mulighed for at træde i funktion og blive effektivt, båret af den teknologiske udvikling samt de nye generationers tilvænning igennem hele opvæksten, til at stå i åben dialog og kommunikation med hinanden. 
I praksis betyder det, at den enkelte ser sin dagligdag i sammenhæng med den interaktive deltagelse i en række netværksgrupper, hvor befolkningen står i direkte kontakt med hinanden. Hver enkelt netværksgruppe med sin specielle relation til en løbende diskussion indenfor et område, som netværket af borgere engagerer sig i. Også ad-hoc vil netværksgrupper etablere sig selv – og nedlægge sig selv igen – i relation til emner eller begivenheder, der aktuelt vurderes at have betydning for kvalitetsindholdet af tilværelsen.

Denne udvikling får stor betydning, ikke blot for tilrettelæggelsen af foreningsarbejdet i velfærdsøkonomien, men også for den enkeltes vedligeholdelse af engagement.
Den omstændighed, at brugere af private eller offentlige servicetilbud og borgere i lokalsamfundet, udgør en aktiv, lydhør og holdningsorienteret indflydelsesgruppe, får til konsekvens at mange forhold der tidligere kunne afklares i ly af uigennemsigtige beslutningsprocesser, i ny tid bliver genstand for åbenhed og dynamisk forandring. Mange forhold bliver afklaret "i flugten", og det bliver vanskeligt at udskyde eller undertrykke beslutningstagning, hvor indflydelsesgrupper ikke er enige heri. At brugere, medlemmer eller borgere står i direkte kontakt med hinanden, samt hurtigt og effektivt kan kommunikere indbyrdes og til omverdenen, ændrer de demokratiske processer.

Den ny tid er forskellig derved, at medlemmer, brugere eller borgere nu også påvirker beslutningsprocesserne før beslutninger tages. Betragter vi de nære forhold, som retter sig mod lokale problemer, fritidslivet og dagligdagens brug af institutioner, så vil tilrettelægning af den daglige drift komme tættere på den enkelte, alene af den grund at den enkelte ikke blot kan, men også vil, kræve indflydelse på beslutninger før de tages. Denne mulighed bliver en del af den enkelte borgers daglige engagement, i hvilken forbindelse borgeren bliver mere interaktiv og kvalitetsorienteret i sin brug af indsats, der dermed flyttes fra tidligere tids passive forbrug af medier, til ny tids aktive meningsudveksling med andre borgere, med hvilke man har en fælles interesse.
Opkoblingen i netværksgrupper er dermed afsættet for en ny befolkning, der ikke blot ser brugen og anvendelsen af tilbud i lokalsamfundet som vigtige komponenter i at skabe rammerne om en kvalitetsbaseret fritid, men også ser muligheden for at styre og påvirke netop disse rammer, som en naturlig fortsættelse af deres selvstændighedskultur og det enkelte menneskes vilje og evne til at påtage sig et medansvar. Viljen til at påtage sig medansvar, og evnen til at videreformidle sine holdninger og synspunkter til andre, udvikler derfor en naturlig forventning til den enkelte om selv at deltage i disse formative processer.

Dem, der ikke vil påtage sig dette ansvar, ikke afser tiden til at videregive deres holdninger, og som dermed ikke blive en interaktiv del af det sociale beslutningsmiljø, som omgiver mange af dagligdagens servicetilbud og lokalpolitiske problemstillinger, vil stå uden for ny tids fællesskab.
Også i anden sammenhæng vil denne gruppe være landet i samfundets restgruppe, hvis interesser nok skal blive beskyttet og varetaget, men hvor mangel på handling og deltagelse af omgivelserne vil blive fortolket som en valgt kompromittering af kvalitetsidealerne, og derfor som social lavstatus.

Hvor det at "melde fra" på retten og muligheden for indflydelse, nærmest blev normen i tidligere tid, så forpligter muligheden i ny tid. Og dem der griber muligheden, vil se netop disse opgaver som en vigtig del af deres fritidsinteresser og rolle som borgere i deres nærsamfund. Et samfund der stilles til regnskab "i flugten" af de beslutninger som tages, og hvor dem der berøres af beslutningerne, både før og under processen, vil deltage med meningsudveksling, synspunkter og holdning, der tillader de formelle beslutningstagere at være i samklang med de medlemmer, brugere eller de borgere de repræsenterer.

I relation til forenings- og fritidslivet, vil disse processer blive naturlige og en organisk del af den måde tilrettelæggelsen finder sted på. Der vil ikke være plads til politiske repræsentanter, der undlader at deltage i disse netværksgrupper, eller som sidder synspunkter og holdninger overhørige.