Det bliver anskuet som social lavstatus, hvis man som deltager i det lokale fritids- og samfundsliv stiller sig udenfor muligheden for at øve indflydelse på planlægningen heraf.
Tiden bliver derfor kendetegnet af en tendens, der beskrives som anvendt medborgerskab. Indflydelse på hverdagens lokale fritids- og samfundsliv vil ikke længere blive overladt til valgte repræsentanter, der i et uigennemsigtigt og svært påvirkeligt beslutningsmiljø blot træffer de fornødne beslutninger. Den enkelte ser sin dagligdag i sammenhæng med den interaktive deltagelse i en række netværksgrupper, hvor befolkningen står i direkte kontakt med hinanden.
Den enkelte borger flytter sig fra tidligere at have været passiv forbruger af medier til ny tids aktive meningsudveksling med andre borgere.
Dem, der ikke vil påtage sig dette ansvar, ikke afser tiden til at videregive deres holdninger, og som dermed ikke bliver en interaktiv del af det sociale beslutningsmiljø, der omgiver mange af dagligdagens servicetilbud og lokalpolitiske problemstillinger, vil stå udenfor ny tids fællesskab. Hvor det at "melde fra" på retten til og muligheden for indflydelse nærmest blev normen i tidligere tid, så forpligter muligheden i ny tid - det er blevet en naturlig del af den måde, tilrettelæggelsen finder sted på. Der vil ikke være plads til politiske repræsentanter, der undlader at deltage i disse netværksgrupper eller som sidder synspunkter overhørige.