Reading Piece #137 - Befolkningen får nye mål for samfundskvaliteten

Vedvarende klimaforandringer, forringelse af miljøet og forkert ressourceudnyttelse bliver den egentlige anstødssten til de folkelige bevægelser, der fremprovokerer forandringerne i tidligere tids parlamentarisme. Befolkningerne kan ikke leve med løsninger, tiltag og politikker, der af mange ses som kompromitterende for det basale for den menneskelige overlevelse.
Ved tidligere tids politiske fokus på at udnytte eksisterende ressourcer i stedet for udviklingen af nye, opstår følgekonflikter, der resulterer i regionale og globale konflikter. Konflikter, der finder sted på stadigt større afstand af de befolkninger, som bliver en del heraf. Befolkninger, som mister deres liv ved disses udkæmpelse. Befolkninger, som betaler for dem.
Forskelligt menneskesyn båret af forskelligartede livsholdninger, moral og religiøst livssyn bliver ansstødsstenen til krige og konflikter i stedet for grundlaget for gensidig inspiration og brug af historiske livserfaringer folkeslag imellem. Alt i en tid, hvor der stadig er forskel på de enkelte mennesker og deres ophav, i en tid, hvor den globale integration ikke er teknologisk mulig og i en tid, hvor kvalitetsidealerne ikke har fundet fodfæste i de nye generationer, og hvor disse generationers krav til opfyldelse heraf ikke er slået igennem i den måde, som den professionelle hverdag tillades af forretnings- og erhvervsliv.

Utallige konflikter finder dog sin løsning politisk og ikke i konfrontation. De globale magtstrukturer udvikler hver for sig så stor styrke i tidligere tid, at ingen enkeltstående magtstruktur kan dominere en anden. Og slet ikke flere på en gang. Men vejen til disse politiske løsninger lægges af en befolkning, der fremprovokerer et stilskifte indenfor de respektive globale magtstrukturer, som efterfølgende tillader disse en ny politisk fleksibilitet. Båret på en ny dagsorden, hvor klassiske politiske værdier og hensyn erstattes af mere overordnede erkendelser af grundlaget for ny tid og på en vis, hvor de befolkninger, der repræsenteres politisk, ikke skal leve i frygt for deres egen eksistens.

Funktionen kommer en af de nærmeste dage

Vedvarende klimaforandringer, forringelse af miljøet og forkert ressourceudnyttelse bliver den egentlige anstødssten til de folkelige bevægelser, der fremprovokerer forandringerne i tidligere tids parlamentarisme. Befolkningerne kan ikke leve med løsninger, tiltag og politikker, der af mange ses som kompromitterende for det basale for den menneskelige overlevelse.
Ved tidligere tids politiske fokus på at udnytte eksisterende ressourcer i stedet for udviklingen af nye, opstår følgekonflikter, der resulterer i regionale og globale konflikter. Konflikter, der finder sted på stadigt større afstand af de befolkninger, som bliver en del heraf. Befolkninger, som mister deres liv ved disses udkæmpelse. Befolkninger, som betaler for dem.
Forskelligt menneskesyn båret af forskelligartede livsholdninger, moral og religiøst livssyn bliver ansstødsstenen til krige og konflikter i stedet for grundlaget for gensidig inspiration og brug af historiske livserfaringer folkeslag imellem. Alt i en tid, hvor der stadig er forskel på de enkelte mennesker og deres ophav, i en tid, hvor den globale integration ikke er teknologisk mulig og i en tid, hvor kvalitetsidealerne ikke har fundet fodfæste i de nye generationer, og hvor disse generationers krav til opfyldelse heraf ikke er slået igennem i den måde, som den professionelle hverdag tillades af forretnings- og erhvervsliv.

Utallige konflikter finder dog sin løsning politisk og ikke i konfrontation. De globale magtstrukturer udvikler hver for sig så stor styrke i tidligere tid, at ingen enkeltstående magtstruktur kan dominere en anden. Og slet ikke flere på en gang. Men vejen til disse politiske løsninger lægges af en befolkning, der fremprovokerer et stilskifte indenfor de respektive globale magtstrukturer, som efterfølgende tillader disse en ny politisk fleksibilitet. Båret på en ny dagsorden, hvor klassiske politiske værdier og hensyn erstattes af mere overordnede erkendelser af grundlaget for ny tid og på en vis, hvor de befolkninger, der repræsenteres politisk, ikke skal leve i frygt for deres egen eksistens.