Det er de traditionelle politiske partiers manglende omstillingsevne til at omfavne ny politik, tilpasse sig nye initiativer og heraf følgende langsomme reaktionstider, der giver dødsstødet til de politiske partier.
Behovet for at omfavne selvstændigt valgte parlamentarikere udløser den egentlige re-demokratiserings proces. For at de politisk kan fastholde deres indflydelse, inviteres de selvstændigt valgte parlamentarikere ind i den arbejdende parlamentarisme, hvorved der påbegyndes en politisk mutation, der i højere grad har karakter af politiske grupper end politiske partier.
De parlamentariske grupper tvinges til frigørelse fra de historiske partier for at opretholde deres politiske reaktionskraft og politiske indflydelse.