Debat om

Reading Piece #129 - Politisk råderum indskrænkes

Råderummet for politisk magtspil indskrænkes dermed, og bliver i ny tid varetaget af betydeligt forandrede, politiske organismer. Disse organismer eller politiske magtstrukturer om man vil, vil opstå som følge af den sanering og omlægning, der følger efter en tid med beslutningsvakuum.

De strukturer, der ikke forstår at tilpasse sig disse krav, distancerer sig fra deres egen magtbase og mister indflydelse. Indflydelsestab for politiske grupperinger eller interessegrupper er livstruende og tilpasninger bliver derfor udløst. For flere politiske magtstrukturer medfører disse tilpasninger midlertidige tilbagefald i den pågældende strukturs samlede politiske indflydelse, og det bliver kun der, hvor reformkræfter anerkender behovet for forandrede reaktionsmønstre, kravet til gennemsigtighed samt nødvendigheden af at eliminere de demokratiske underskud, at det lykkes at skabe en migration over i ny tid. Resten uddør i en politisk rationaliseringsproces skabt nedefra. Fra magtbaserne.

System under pres – lidt samlede betragtninger.
øget gennemsigtighed, understøttet af det sociale digitale netværk og det enkelte individs krav til forudsætningsindsigt vil sætte det repræsentative demokrati under pres. Tidligere tiders syntetiske repræsentative miljøer vil se frihedsgraderne indskrænket. Tidligere tiders mulighed for at udskyde ansvarsafregningen overfor magtbasen til enkeltstående – tidsmæssigt afpassede – begivenheder, vil blive kompromitteret. Denne indskrænkning følger af behovet for dynamisk justering af den politiske proces som resultat af den sum af formulerede forventninger og kravet om forudsætningsindsigt, der formuleres fra magtbasen.
Den faktiske gennemsigtighed og mere dynamiske ansvarsafregning vil reelt betyde, at konkurrence imellem de politiske repræsentanter øges. Beslutningslammelse vil opstå i omstillingsprocessen, hvor forskellige interessegrupper og politiske konstellationer vil blive tvunget til at arbejde indenfor rammerne af større politisk konvergens for at undgå beslutningsvakuum. Repræsentative politiske organismer, der ikke er lydhøre overfor kravet om løbende kommunikation, tilbagemelding og bidrag med forudsætningsindsigt, vil blive sanktioneret af magtbasen. Enten igennem overflytning til andre politiske eller organisatoriske institutioner, der opfylder dette kvalitetskrav, hvilket vil bidrage med gradvis udvanding af politisk indflydelse for politiske institutioner, der ikke åbner sig op. Eller ved at magtbasen i sit valg af repræsentanter erstatter en profil med en anden, hvilket kan medføre, at den enkelte politiske repræsentant mister politisk indflydelse. Det vil i dette miljø blive vanskeligere at arbejde med mange og forskelligartede institutioner, der bygger på den traditionelle politiske proces om kompromis med magtbasens ideelle kvalitetskrav, hvorfor flere vil se den politiske indflydelse som bedst sikret ved at rykke sammen i enheder, der tillader større slagkraft til sikringen af de ideelle interesser, og således at magtbasen ikke kan presse de politiske repræsentanter ved mobilitet imellem flere konkurrerende politiske institutioner eller organisationer. Demokratiet vil i denne proces blive samlet på færre hænder, og i takt hermed vil beslutningsevne og -kraft blive forøget i et omfang, der vil munde ud i evnen til hurtigere, mere effektive og mere gennemgribende politiske beslutninger. Herunder tillade, at den politiske proces skrider i mere pro-aktiv retning.

Det er således ændringer i magtbasens adfærd, gennemsigtighed og krav til effektivitet, der på centrale områder vil medføre, at stærkt pluralistiske demokratier og fin-krystalliserede interessegruppestrukturer i højere grad tvinges i retning af konsoliderede og større enheder. For at opretholde evnen til at påvirke den politiske beslutningsproces og for at have styrken til at sikre hastigheden. Små samfund vil opleve dette som større ændringer end hvad der kendes i de store demokratier.

Ingen indlæg i denne debat

Råderummet for politisk magtspil indskrænkes dermed, og bliver i ny tid varetaget af betydeligt forandrede, politiske organismer. Disse organismer eller politiske magtstrukturer om man vil, vil opstå som følge af den sanering og omlægning, der følger efter en tid med beslutningsvakuum.

De strukturer, der ikke forstår at tilpasse sig disse krav, distancerer sig fra deres egen magtbase og mister indflydelse. Indflydelsestab for politiske grupperinger eller interessegrupper er livstruende og tilpasninger bliver derfor udløst. For flere politiske magtstrukturer medfører disse tilpasninger midlertidige tilbagefald i den pågældende strukturs samlede politiske indflydelse, og det bliver kun der, hvor reformkræfter anerkender behovet for forandrede reaktionsmønstre, kravet til gennemsigtighed samt nødvendigheden af at eliminere de demokratiske underskud, at det lykkes at skabe en migration over i ny tid. Resten uddør i en politisk rationaliseringsproces skabt nedefra. Fra magtbaserne.

System under pres – lidt samlede betragtninger.
øget gennemsigtighed, understøttet af det sociale digitale netværk og det enkelte individs krav til forudsætningsindsigt vil sætte det repræsentative demokrati under pres. Tidligere tiders syntetiske repræsentative miljøer vil se frihedsgraderne indskrænket. Tidligere tiders mulighed for at udskyde ansvarsafregningen overfor magtbasen til enkeltstående – tidsmæssigt afpassede – begivenheder, vil blive kompromitteret. Denne indskrænkning følger af behovet for dynamisk justering af den politiske proces som resultat af den sum af formulerede forventninger og kravet om forudsætningsindsigt, der formuleres fra magtbasen.
Den faktiske gennemsigtighed og mere dynamiske ansvarsafregning vil reelt betyde, at konkurrence imellem de politiske repræsentanter øges. Beslutningslammelse vil opstå i omstillingsprocessen, hvor forskellige interessegrupper og politiske konstellationer vil blive tvunget til at arbejde indenfor rammerne af større politisk konvergens for at undgå beslutningsvakuum. Repræsentative politiske organismer, der ikke er lydhøre overfor kravet om løbende kommunikation, tilbagemelding og bidrag med forudsætningsindsigt, vil blive sanktioneret af magtbasen. Enten igennem overflytning til andre politiske eller organisatoriske institutioner, der opfylder dette kvalitetskrav, hvilket vil bidrage med gradvis udvanding af politisk indflydelse for politiske institutioner, der ikke åbner sig op. Eller ved at magtbasen i sit valg af repræsentanter erstatter en profil med en anden, hvilket kan medføre, at den enkelte politiske repræsentant mister politisk indflydelse. Det vil i dette miljø blive vanskeligere at arbejde med mange og forskelligartede institutioner, der bygger på den traditionelle politiske proces om kompromis med magtbasens ideelle kvalitetskrav, hvorfor flere vil se den politiske indflydelse som bedst sikret ved at rykke sammen i enheder, der tillader større slagkraft til sikringen af de ideelle interesser, og således at magtbasen ikke kan presse de politiske repræsentanter ved mobilitet imellem flere konkurrerende politiske institutioner eller organisationer. Demokratiet vil i denne proces blive samlet på færre hænder, og i takt hermed vil beslutningsevne og -kraft blive forøget i et omfang, der vil munde ud i evnen til hurtigere, mere effektive og mere gennemgribende politiske beslutninger. Herunder tillade, at den politiske proces skrider i mere pro-aktiv retning.

Det er således ændringer i magtbasens adfærd, gennemsigtighed og krav til effektivitet, der på centrale områder vil medføre, at stærkt pluralistiske demokratier og fin-krystalliserede interessegruppestrukturer i højere grad tvinges i retning af konsoliderede og større enheder. For at opretholde evnen til at påvirke den politiske beslutningsproces og for at have styrken til at sikre hastigheden. Små samfund vil opleve dette som større ændringer end hvad der kendes i de store demokratier.