Reading Piece #128 - Øget gennemsigtighed presser det politiske system

Når magtbasen reagerer, tilbagemelder og bringes til et højere informationsniveau, så vil det påvirke den beslutningsproces, som kan gennemføres af de politiske magtstrukturer. Magtbasens pres vil antage en mere dynamisk karakter, og kravet til indfrielse af forventninger vil stige på de personer, der i dagligdagen forvalter det repræsentative demokrati. Behovet for indflydelse og forventningsindfrielse vil stige i magtbasen, hvilket udløser stigende konkurrence imellem de forskellige magtgrupper. øget konkurrence imellem interessegrupper vil følge af den større gennemsigtighed og af det forhold, at antallet af bidragsydere til debatten fra magtbasen stiger voldsomt.
Ved øget konkurrence imellem de repræsentative politiske magtstrukturer udvikler interessekonflikter sig, der i sidste instans medfører beslutningslammelse på flere niveauer af det politiske systemkompleks. Præsentation af krav og forventninger, fremført i et miljø af forudsætningsindsigt fra magtbasens bidragsydere, vil presse de repræsentanter, der står til politisk ansvar overfor magtbasen, og i forhold til magtbasens formelle organisation.

Også indenfor de egentlige interessegrupper vil konkurrencen medføre betydelige indskrænkninger i enkeltgruppers mulighed for at øve reel, politisk indflydelse. Grupperne vil være tvunget af konkurrencen og gennemsigtigheden til at bringe deres synspunkter mere i konvergens med andre interessegrupper, og dette vil de-facto medføre ændringer i de formelle strukturer, som forvalter det repræsentative politiske demokrati i hverdagen. Det vil ikke være tilstrækkeligt med en uformel afstemning af synspunkter med ligestillede interessegrupper, idet gennemsigtigheden og kravet til forudsætningsindsigt vil skærpe kravet til kommunikation af reelle beslutningsforhold. Forhold, der kun dårligt kan kommunikeres eller formidles i en sammenhæng, hvor magtbasens bidragsydere må holdes i praktisk uvidenhed af hensyn til det politiske magtspil.

Partipolitiske paradigmer presses til forandring.

Krav og forventninger til det politiske beslutningsmiljø forandres i et sådant omfang, at det partipolitiske paradigme presses til forandring. Offentlig forvaltning og administration omlægges grundlæggende og tidligere interessegruppeorganisationer og fagforeninger ophører med at eksistere. Den offentlige sektor omlægges, effektiviseres og centraliseres på tværs af kendte grænser. I sektorer, der styres af offentlige bevillinger, vil forbrugerkravene til forandret og højere kvalitet medføre total omstrukturering af hele serviceområder. Omlægninger i spydspidssektorer vil give afsmittende omlægninger på de fleste andre serviceområder.

Det nationale politiske beslutningskompleks er samfundets ledende politiske magtstruktur. Kravet til omstilling også på dette område følger af magtbasens krav til forudsætningsindsigt og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne. Den øgede konkurrence beslutningsgrupper imellem og den samtidige opløsning af den holdningsdannende struktur, der tidligere repræsenteredes af mediesamfundet, lægger yderligere pres på det nationale politiske beslutningskompleks. Den nationale politiske diagnosticering kompliceres af, at politiske resultater ikke længere kun måles på materielle komponenter, men også på evnen til overflytning af tilfredshedsfaktorer.

Resultatet må forudses at blive en sanering af interessegrupper og en større konvergens imellem de nationale politiske synspunkter. Polariserede synspunkter vil stadig eksistere, men disse vil blive bragt indenfor rammerne af bredere politiske konstellationer, som en naturnødvendig forudsætning for at kunne øve indflydelse. På denne vis vil demokratiseringen blive båret på færre hænder i beslutningsteoretisk sammenhæng.

Funktionen kommer en af de nærmeste dage

Når magtbasen reagerer, tilbagemelder og bringes til et højere informationsniveau, så vil det påvirke den beslutningsproces, som kan gennemføres af de politiske magtstrukturer. Magtbasens pres vil antage en mere dynamisk karakter, og kravet til indfrielse af forventninger vil stige på de personer, der i dagligdagen forvalter det repræsentative demokrati. Behovet for indflydelse og forventningsindfrielse vil stige i magtbasen, hvilket udløser stigende konkurrence imellem de forskellige magtgrupper. øget konkurrence imellem interessegrupper vil følge af den større gennemsigtighed og af det forhold, at antallet af bidragsydere til debatten fra magtbasen stiger voldsomt.
Ved øget konkurrence imellem de repræsentative politiske magtstrukturer udvikler interessekonflikter sig, der i sidste instans medfører beslutningslammelse på flere niveauer af det politiske systemkompleks. Præsentation af krav og forventninger, fremført i et miljø af forudsætningsindsigt fra magtbasens bidragsydere, vil presse de repræsentanter, der står til politisk ansvar overfor magtbasen, og i forhold til magtbasens formelle organisation.

Også indenfor de egentlige interessegrupper vil konkurrencen medføre betydelige indskrænkninger i enkeltgruppers mulighed for at øve reel, politisk indflydelse. Grupperne vil være tvunget af konkurrencen og gennemsigtigheden til at bringe deres synspunkter mere i konvergens med andre interessegrupper, og dette vil de-facto medføre ændringer i de formelle strukturer, som forvalter det repræsentative politiske demokrati i hverdagen. Det vil ikke være tilstrækkeligt med en uformel afstemning af synspunkter med ligestillede interessegrupper, idet gennemsigtigheden og kravet til forudsætningsindsigt vil skærpe kravet til kommunikation af reelle beslutningsforhold. Forhold, der kun dårligt kan kommunikeres eller formidles i en sammenhæng, hvor magtbasens bidragsydere må holdes i praktisk uvidenhed af hensyn til det politiske magtspil.

Partipolitiske paradigmer presses til forandring.

Krav og forventninger til det politiske beslutningsmiljø forandres i et sådant omfang, at det partipolitiske paradigme presses til forandring. Offentlig forvaltning og administration omlægges grundlæggende og tidligere interessegruppeorganisationer og fagforeninger ophører med at eksistere. Den offentlige sektor omlægges, effektiviseres og centraliseres på tværs af kendte grænser. I sektorer, der styres af offentlige bevillinger, vil forbrugerkravene til forandret og højere kvalitet medføre total omstrukturering af hele serviceområder. Omlægninger i spydspidssektorer vil give afsmittende omlægninger på de fleste andre serviceområder.

Det nationale politiske beslutningskompleks er samfundets ledende politiske magtstruktur. Kravet til omstilling også på dette område følger af magtbasens krav til forudsætningsindsigt og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne. Den øgede konkurrence beslutningsgrupper imellem og den samtidige opløsning af den holdningsdannende struktur, der tidligere repræsenteredes af mediesamfundet, lægger yderligere pres på det nationale politiske beslutningskompleks. Den nationale politiske diagnosticering kompliceres af, at politiske resultater ikke længere kun måles på materielle komponenter, men også på evnen til overflytning af tilfredshedsfaktorer.

Resultatet må forudses at blive en sanering af interessegrupper og en større konvergens imellem de nationale politiske synspunkter. Polariserede synspunkter vil stadig eksistere, men disse vil blive bragt indenfor rammerne af bredere politiske konstellationer, som en naturnødvendig forudsætning for at kunne øve indflydelse. På denne vis vil demokratiseringen blive båret på færre hænder i beslutningsteoretisk sammenhæng.