Reading Piece #127 - Pres på magtstrukturer

Sammenspillet imellem enkeltborger, det daglige arbejde, indflydelsen på det omkringliggende hverdagsmiljø og vægten i den politiske holdningsdannelse sker ad nye og diffuse kanaler. Den simple atomare og analoge indflydelsesstruktur i tidligere tid erstattes af digitaliserede netværksgrupper, der eliminerer traditionelle grænser og indflydelsesområder, og som i gennemsigtighed, effektivitet og mangfoldighed skaber konkurrenceelementer indenfor alle områder af vort beslutningssystem. Monopoliserede magtbaser og de borgere, der baserer deres eksistens på velerhvervede rettigheder, der tidligere er beskyttet af indarbejdede magtstrukturer, går til grunde og må omskabes.

Sammenbruddet provokeres dels ved et ydre pres fra de omstillingsfaktorer, som accelererer igennem samfundet, dels ved at indre opløsningstendenser fremskyndes af magtkollisioner, hvor for mange magtbaser forsøger samtidig indflydelse med en heraf følgende handlingslammelse og udeblivelse af beslutningsmoment.

Det repræsentative demokrati kommer under pres.

I dette omstillingsmiljø vil de kendte indflydelsesgrupper blive tvunget til at reagere på allerede stedfundne forløb. De vil i deres handlingsfrihed være begrænset af, at beslutningsprocesserne vil være overhalet af endnu nyere forandringer og tilpasninger. De eksisterende beslutningsmonopoler vil lande i et serielt vakuum imellem behovet for sikret indflydelse på den ene side, og på den anden side det, der rent faktisk kan og skal øves indflydelse på. Målfeltet vil være under konstant bevægelse, og indtil de kendte indflydelsesgrupper har tilpasset sig, sat nye spilleregler for intern konkurrence- og magtkollisioner samt demokratiseret magtbasens reelle indflydelsesmulighed, vil udviklingen være dikteret af summen af holdbare forbruger- og borgerkrav, og ikke af, hvordan den politiske magtstruktur udlægger eller fortolker disse. Det enkelte individs krav, viden og indsigt kombineret med erhvervslivets parløb vil uddistancere den kendte indflydelsesstruktur. Det samtidige pres på højnelse af kvalitetskomponenterne fra den enkelte borger i samfundet vil udløse stigende sanktioner, med heraf følgende udvanding af magtbaserne, i takt med, at troværdigheden af den repræsentative magt bliver mere diffus.

Betragtes ændringerne i individuelle adfærdsmønstre og familiestrukturen under et står det klart, at et enormt pres opbygges på de repræsentative politiske magtstrukturer. Frigørelsen af informationsformidling fra de broadcastede envejskanaler til et multimedie tovejs-miljø løsriver meningsdannelsen fra de traditionelle meningsmonopoler. Den øgede gennemsigtighed, kravet til forudsætningsindsigt og den ikke systematiserede meningsudveksling i digitaliserede netværksmiljøer vil udfordre de sædvanlige opinionsdannende kanaler. Denne udvikling vil udløse et pres på de repræsentative politiske magtstrukturer på alle niveauer.
Kampen om indflydelse og behovet for at udøve politisk gennemslagskraft på beslutningsprocesserne vil komme under pres i takt med, at de politiske repræsentanter opfatter deres beslutninger og handlinger som underlagt løbende overvågning fra deres magtbase, hvorved de stilles til regnskab for løbende beslutninger og initiativer.

Beslutninger, der således tidligere kunne sikres gennemført i syntetisk repræsentative miljøer vil blive genstand for løbende evaluering og tilbagemelding. Magtbasen – de medlemmer eller vælgere, som står bag repræsentanterne – vil igennem deres opfølgning, tilslutning og meningsudveksling skabe et dynamisk miljø på områder, hvor den repræsentative politiker tidligere kun blev stillet til ansvar på faste tidsterminer. Muligheden for at styre og tilrettelægge udviklingen af meningsskabelsen hos magtbasen vil erodere i takt med, at gennemsigtigheden stiger og med, at ikke-konforme kommunikationsmiljøer vil være tilgængelige for et stadigt stigende antal af de individer, der udgør hele grundlaget for det repræsentative demokrati. Den indirekte beskyttelse, som har fundet sted ved, at de meningsdannende mediemiljøer ikke har åbnet for eller gennemført diskussioner og debatter vil blive elimineret i takt med, at disse opinionsdannende kanaler selv sættes under pres.
Sammenspillet imellem enkeltborger, det daglige arbejde, indflydelsen på det omkringliggende hverdagsmiljø og vægten i den politiske holdningsdannelse sker ad nye og diffuse kanaler. Den simple atomare og analoge indflydelsesstruktur i tidligere tid erstattes af digitaliserede netværksgrupper, der eliminerer traditionelle grænser og indflydelsesområder, og som i gennemsigtighed, effektivitet og mangfoldighed skaber konkurrenceelementer indenfor alle områder af vort beslutningssystem. Monopoliserede magtbaser og de borgere, der baserer deres eksistens på velerhvervede rettigheder, der tidligere er beskyttet af indarbejdede magtstrukturer, går til grunde og må omskabes.

Sammenbruddet provokeres dels ved et ydre pres fra de omstillingsfaktorer, som accelererer igennem samfundet, dels ved at indre opløsningstendenser fremskyndes af magtkollisioner, hvor for mange magtbaser forsøger samtidig indflydelse med en heraf følgende handlingslammelse og udeblivelse af beslutningsmoment.

Det repræsentative demokrati kommer under pres.

I dette omstillingsmiljø vil de kendte indflydelsesgrupper blive tvunget til at reagere på allerede stedfundne forløb. De vil i deres handlingsfrihed være begrænset af, at beslutningsprocesserne vil være overhalet af endnu nyere forandringer og tilpasninger. De eksisterende beslutningsmonopoler vil lande i et serielt vakuum imellem behovet for sikret indflydelse på den ene side, og på den anden side det, der rent faktisk kan og skal øves indflydelse på. Målfeltet vil være under konstant bevægelse, og indtil de kendte indflydelsesgrupper har tilpasset sig, sat nye spilleregler for intern konkurrence- og magtkollisioner samt demokratiseret magtbasens reelle indflydelsesmulighed, vil udviklingen være dikteret af summen af holdbare forbruger- og borgerkrav, og ikke af, hvordan den politiske magtstruktur udlægger eller fortolker disse. Det enkelte individs krav, viden og indsigt kombineret med erhvervslivets parløb vil uddistancere den kendte indflydelsesstruktur. Det samtidige pres på højnelse af kvalitetskomponenterne fra den enkelte borger i samfundet vil udløse stigende sanktioner, med heraf følgende udvanding af magtbaserne, i takt med, at troværdigheden af den repræsentative magt bliver mere diffus.

Betragtes ændringerne i individuelle adfærdsmønstre og familiestrukturen under et står det klart, at et enormt pres opbygges på de repræsentative politiske magtstrukturer. Frigørelsen af informationsformidling fra de broadcastede envejskanaler til et multimedie tovejs-miljø løsriver meningsdannelsen fra de traditionelle meningsmonopoler. Den øgede gennemsigtighed, kravet til forudsætningsindsigt og den ikke systematiserede meningsudveksling i digitaliserede netværksmiljøer vil udfordre de sædvanlige opinionsdannende kanaler. Denne udvikling vil udløse et pres på de repræsentative politiske magtstrukturer på alle niveauer.
Kampen om indflydelse og behovet for at udøve politisk gennemslagskraft på beslutningsprocesserne vil komme under pres i takt med, at de politiske repræsentanter opfatter deres beslutninger og handlinger som underlagt løbende overvågning fra deres magtbase, hvorved de stilles til regnskab for løbende beslutninger og initiativer.

Beslutninger, der således tidligere kunne sikres gennemført i syntetisk repræsentative miljøer vil blive genstand for løbende evaluering og tilbagemelding. Magtbasen – de medlemmer eller vælgere, som står bag repræsentanterne – vil igennem deres opfølgning, tilslutning og meningsudveksling skabe et dynamisk miljø på områder, hvor den repræsentative politiker tidligere kun blev stillet til ansvar på faste tidsterminer. Muligheden for at styre og tilrettelægge udviklingen af meningsskabelsen hos magtbasen vil erodere i takt med, at gennemsigtigheden stiger og med, at ikke-konforme kommunikationsmiljøer vil være tilgængelige for et stadigt stigende antal af de individer, der udgør hele grundlaget for det repræsentative demokrati. Den indirekte beskyttelse, som har fundet sted ved, at de meningsdannende mediemiljøer ikke har åbnet for eller gennemført diskussioner og debatter vil blive elimineret i takt med, at disse opinionsdannende kanaler selv sættes under pres.
Sammenspillet imellem enkeltborger, det daglige arbejde, indflydelsen på det omkringliggende hverdagsmiljø og vægten i den politiske holdningsdannelse sker ad nye og diffuse kanaler. Den simple atomare og analoge indflydelsesstruktur i tidligere tid erstattes af digitaliserede netværksgrupper, der eliminerer traditionelle grænser og indflydelsesområder, og som i gennemsigtighed, effektivitet og mangfoldighed skaber konkurrenceelementer indenfor alle områder af vort beslutningssystem. Monopoliserede magtbaser og de borgere, der baserer deres eksistens på velerhvervede rettigheder, der tidligere er beskyttet af indarbejdede magtstrukturer, går til grunde og må omskabes.

Sammenbruddet provokeres dels ved et ydre pres fra de omstillingsfaktorer, som accelererer igennem samfundet, dels ved at indre opløsningstendenser fremskyndes af magtkollisioner, hvor for mange magtbaser forsøger samtidig indflydelse med en heraf følgende handlingslammelse og udeblivelse af beslutningsmoment.

Det repræsentative demokrati kommer under pres.

I dette omstillingsmiljø vil de kendte indflydelsesgrupper blive tvunget til at reagere på allerede stedfundne forløb. De vil i deres handlingsfrihed være begrænset af, at beslutningsprocesserne vil være overhalet af endnu nyere forandringer og tilpasninger. De eksisterende beslutningsmonopoler vil lande i et serielt vakuum imellem behovet for sikret indflydelse på den ene side, og på den anden side det, der rent faktisk kan og skal øves indflydelse på. Målfeltet vil være under konstant bevægelse, og indtil de kendte indflydelsesgrupper har tilpasset sig, sat nye spilleregler for intern konkurrence- og magtkollisioner samt demokratiseret magtbasens reelle indflydelsesmulighed, vil udviklingen være dikteret af summen af holdbare forbruger- og borgerkrav, og ikke af, hvordan den politiske magtstruktur udlægger eller fortolker disse. Det enkelte individs krav, viden og indsigt kombineret med erhvervslivets parløb vil uddistancere den kendte indflydelsesstruktur. Det samtidige pres på højnelse af kvalitetskomponenterne fra den enkelte borger i samfundet vil udløse stigende sanktioner, med heraf følgende udvanding af magtbaserne, i takt med, at troværdigheden af den repræsentative magt bliver mere diffus.

Betragtes ændringerne i individuelle adfærdsmønstre og familiestrukturen under et står det klart, at et enormt pres opbygges på de repræsentative politiske magtstrukturer. Frigørelsen af informationsformidling fra de broadcastede envejskanaler til et multimedie tovejs-miljø løsriver meningsdannelsen fra de traditionelle meningsmonopoler. Den øgede gennemsigtighed, kravet til forudsætningsindsigt og den ikke systematiserede meningsudveksling i digitaliserede netværksmiljøer vil udfordre de sædvanlige opinionsdannende kanaler. Denne udvikling vil udløse et pres på de repræsentative politiske magtstrukturer på alle niveauer.
Kampen om indflydelse og behovet for at udøve politisk gennemslagskraft på beslutningsprocesserne vil komme under pres i takt med, at de politiske repræsentanter opfatter deres beslutninger og handlinger som underlagt løbende overvågning fra deres magtbase, hvorved de stilles til regnskab for løbende beslutninger og initiativer.

Beslutninger, der således tidligere kunne sikres gennemført i syntetisk repræsentative miljøer vil blive genstand for løbende evaluering og tilbagemelding. Magtbasen – de medlemmer eller vælgere, som står bag repræsentanterne – vil igennem deres opfølgning, tilslutning og meningsudveksling skabe et dynamisk miljø på områder, hvor den repræsentative politiker tidligere kun blev stillet til ansvar på faste tidsterminer. Muligheden for at styre og tilrettelægge udviklingen af meningsskabelsen hos magtbasen vil erodere i takt med, at gennemsigtigheden stiger og med, at ikke-konforme kommunikationsmiljøer vil være tilgængelige for et stadigt stigende antal af de individer, der udgør hele grundlaget for det repræsentative demokrati. Den indirekte beskyttelse, som har fundet sted ved, at de meningsdannende mediemiljøer ikke har åbnet for eller gennemført diskussioner og debatter vil blive elimineret i takt med, at disse opinionsdannende kanaler selv sættes under pres.