Der udvikler sig den erkendelse blandt ny tids befolkning, at det at øve indflydelse på driften og ejerskabet af erhvervslivet i sig selv skal anskues som politisk mål.
Real-politikken styres af de faktiske begivenheder, som de kommer til udtryk i erhvervslivet og den internationale økonomi. Befolkningen ser deres opsparede pensionskapitaler - samt andre direkte eller indirekte andele af kapitalfonde - som et væsentligt og effektivt politisk instrument.
Tidligere tiders lejlighedsvise generalforsamlinger, tilsynsmyndigheder og politiske overvågning suppleres derfor med en udlicitering til den befolkning, som ejer kapitalen - en atomisering af indflydelse.