Original 2008

Op igennem tidligere tid opstod et stadigt større antal konflikter imellem kravet til uafhængighed af den eksterne revisionsbistand på den ene side, og den selv samme uafhængige bistands afhængighed af betaling fra den kilde, overfor hvem uafhængigheden skulle håndhæves. Det blev hurtigt klart, at en sådan konstruktion ikke var bæredygtig, og betydelige ændringer blev gennemført allerede i tidligere tid, og disse forbedringer, med visse yderligere elektroniske finesser, fortsætter med at virke også i ny tid.

Grundet de kraftige regulatoriske interesser af hensyn til stabilitet på finansmarkederne og troværdigheden af rapportering til kapitaldeltagerne bliver dette område underlagt stadigt mere kontrol og samfundsstyret indgriben. Det vil være korrekt at se processen i lyset af den liberalisering, der i øvrigt sker, samt i lyset af den koncentration og globalisering, der sker af erhvervslivets virke.

I et samfund, hvor virksomhed til stadighed sker på tværs af geopolitiske magtcentre, i forskellige regioner og under forskellige regulativer regimer er det ikke svært at forstå, at netop disse omstændigheder tilsiger stigende regulering og kontrol.

Sammenholdes disse omstændigheder for den forretningsmæssige globalisering med de omlægninger, vi ser af befolkningens overtagelse af beslutningskompetencen, skabelsen af den atomiserede kapitalisme og de overgangsfaser, der er præget af et stærkt institutionaliseret post-kapitalistisk samfund, så er det ikke svært at forstå, at netop kravene til rapportering, gennemsigtighed og kontrol skærpes voldsomt.

Så meget desto mere er det beklageligt for revisionsfirmaerne, at de i disse processer og i relation til denne type opgaver bliver et af de første ofre. De evner ikke at migrere med tidens krav og får ikke løst fundamentale problemer i deres foretningsmodel, der kompromitteres af deres – i øvrigt – legitime forretningsmæssige interesser.

Omverdenens skærpede krav, politiske indgreb og foruroligende fejl og ansvarspådragende enkeltsager medfører, at revisionsfirmaerne må omlægge deres virksomhed. Og på andre områder – som vi netop har set – genopfinde nye forretningsgrundlag.

Det bliver lovgivning, der udløser de store omlægninger. Fra politisk side indføres krav om, at også revision er en del af virksomhedernes eget ansvar, og de som sådan står solidarisk hermed, og at kontrol med kontrollen gennemføres af de regulative myndigheders kontrolorganer. Medarbejderne indenfor revision og kontrol i de enkelte virksomheder pålægges med den ny lovgivning et selvstændigt og individualiseret ansvar, og pålægges en selvstændig og individualiseret forpligtelse til rapportering af uregelmæssigheder, eller mistanke om sådanne, til de regulative myndigheder, der herefter indtræder med kontrolberegninger, gennemgang af dokumentation og procedurer. Man kan sige, at der på dette specielle område gennemføres det, der i samtiden kaldes en ”no-nonsens” politik. Efter lange perioder med ansvarsforflygtigelser, fejl i rapportering og kontrol, sammenbrud og kollapser, der burde være identificeret og rapporteret, og de heraf destabiliserende effekter på det velfungerende finans- og kapitalmarked, træder politikerne i aktion. Og gennemfører lovgivning, der de-facto opløser revisionsfirmaernes eksistensberettigelse ved at ansvaret for opgaven flyttes til virksomhederne. I og med, at der pålægges et kollektivt ansvar i ledelsen for disse funktioner, så bortfalder rationalet med uddelegering til eksterne firmaer helt væk. Ingen ledelser vil påtage sig et kollektivt ansvar for rutiner og processer, der ikke finder sted i virksomhederne selv. Ingen vil acceptere ansættelse og ansvar uden direkte høj honorering og betaling herfor. Og indflydelse på resultatet af arbejdet. Og med de to omstændigheder forsvinder den menneskelige ressource og den økonomiske margin, indenfor hvilke revisionsfirmaer tidligere baserede deres virksomhed.

Det er et kvantespring i regulering og tilsyn af virksomhederne, der her finder sted. Provokeret af sammenbrud og fejl, men også som konsekvens af, at det er befolkningen og dennes mere direkte deltagelse i kapitalforvaltningen, der stiller krav om beskyttelse. Og hvor manglende beskyttelse, tab og konflikter må forudses at få direkte politiske konsekvenser.

I ny tid er ”revisionsfirmaerne” derfor ikke længere revisionsfirmaer. De medarbejdere, der havde de uddannelsesmæssige kvalifikationer til denne type arbejde, er ansat i virksomhederne direkte, og for de virksomheder, der ikke har denne type medarbejdere ansat, er der adgang til de tidlige revisionsfirmaers ”facilitatorer”, der løser opgaverne for de mange. Og sikrer, at tidligere tids revisionsfirmaer mod ny tid er migreret over i en specialiseret overbygning på særlige softwarebaserede applikationer. Det bliver på mange måder tilbage til basis også for denne branche, der i ny tid må lave lidt for de mange i stedet for meget for de få. Og dermed genskaber den legitimitet, som skred tidligere tid. Millioner af små virksomheder og selvstændige over hele jorden får som sidegevinst ved denne udvikling helt nye og forbedrede rapporterings- og styringsværktøjer, og her glider vi over i noget, som tidligere tids revisionsfirmaer bliver skrappe til. Nemlig konsulentvirksomhed.

Op igennem tidligere tid opstod et stadigt større antal konflikter imellem kravet til uafhængighed af den eksterne revisionsbistand på den ene side, og den selv samme uafhængige bistands afhængighed af betaling fra den kilde, overfor hvem uafhængigheden skulle håndhæves. Det blev hurtigt klart, at en sådan konstruktion ikke var bæredygtig, og betydelige ændringer blev gennemført allerede i tidligere tid, og disse forbedringer, med visse yderligere elektroniske finesser, fortsætter med at virke også i ny tid.

Grundet de kraftige regulatoriske interesser af hensyn til stabilitet på finansmarkederne og troværdigheden af rapportering til kapitaldeltagerne bliver dette område underlagt stadigt mere kontrol og samfundsstyret indgriben. Det vil være korrekt at se processen i lyset af den liberalisering, der i øvrigt sker, samt i lyset af den koncentration og globalisering, der sker af erhvervslivets virke.

I et samfund, hvor virksomhed til stadighed sker på tværs af geopolitiske magtcentre, i forskellige regioner og under forskellige regulativer regimer er det ikke svært at forstå, at netop disse omstændigheder tilsiger stigende regulering og kontrol.

Sammenholdes disse omstændigheder for den forretningsmæssige globalisering med de omlægninger, vi ser af befolkningens overtagelse af beslutningskompetencen, skabelsen af den atomiserede kapitalisme og de overgangsfaser, der er præget af et stærkt institutionaliseret post-kapitalistisk samfund, så er det ikke svært at forstå, at netop kravene til rapportering, gennemsigtighed og kontrol skærpes voldsomt.

Så meget desto mere er det beklageligt for revisionsfirmaerne, at de i disse processer og i relation til denne type opgaver bliver et af de første ofre. De evner ikke at migrere med tidens krav og får ikke løst fundamentale problemer i deres foretningsmodel, der kompromitteres af deres – i øvrigt – legitime forretningsmæssige interesser.

Omverdenens skærpede krav, politiske indgreb og foruroligende fejl og ansvarspådragende enkeltsager medfører, at revisionsfirmaerne må omlægge deres virksomhed. Og på andre områder – som vi netop har set – genopfinde nye forretningsgrundlag.

Det bliver lovgivning, der udløser de store omlægninger. Fra politisk side indføres krav om, at også revision er en del af virksomhedernes eget ansvar, og de som sådan står solidarisk hermed, og at kontrol med kontrollen gennemføres af de regulative myndigheders kontrolorganer. Medarbejderne indenfor revision og kontrol i de enkelte virksomheder pålægges med den ny lovgivning et selvstændigt og individualiseret ansvar, og pålægges en selvstændig og individualiseret forpligtelse til rapportering af uregelmæssigheder, eller mistanke om sådanne, til de regulative myndigheder, der herefter indtræder med kontrolberegninger, gennemgang af dokumentation og procedurer. Man kan sige, at der på dette specielle område gennemføres det, der i samtiden kaldes en ”no-nonsens” politik. Efter lange perioder med ansvarsforflygtigelser, fejl i rapportering og kontrol, sammenbrud og kollapser, der burde være identificeret og rapporteret, og de heraf destabiliserende effekter på det velfungerende finans- og kapitalmarked, træder politikerne i aktion. Og gennemfører lovgivning, der de-facto opløser revisionsfirmaernes eksistensberettigelse ved at ansvaret for opgaven flyttes til virksomhederne. I og med, at der pålægges et kollektivt ansvar i ledelsen for disse funktioner, så bortfalder rationalet med uddelegering til eksterne firmaer helt væk. Ingen ledelser vil påtage sig et kollektivt ansvar for rutiner og processer, der ikke finder sted i virksomhederne selv. Ingen vil acceptere ansættelse og ansvar uden direkte høj honorering og betaling herfor. Og indflydelse på resultatet af arbejdet. Og med de to omstændigheder forsvinder den menneskelige ressource og den økonomiske margin, indenfor hvilke revisionsfirmaer tidligere baserede deres virksomhed.

Det er et kvantespring i regulering og tilsyn af virksomhederne, der her finder sted. Provokeret af sammenbrud og fejl, men også som konsekvens af, at det er befolkningen og dennes mere direkte deltagelse i kapitalforvaltningen, der stiller krav om beskyttelse. Og hvor manglende beskyttelse, tab og konflikter må forudses at få direkte politiske konsekvenser.

I ny tid er ”revisionsfirmaerne” derfor ikke længere revisionsfirmaer. De medarbejdere, der havde de uddannelsesmæssige kvalifikationer til denne type arbejde, er ansat i virksomhederne direkte, og for de virksomheder, der ikke har denne type medarbejdere ansat, er der adgang til de tidlige revisionsfirmaers ”facilitatorer”, der løser opgaverne for de mange. Og sikrer, at tidligere tids revisionsfirmaer mod ny tid er migreret over i en specialiseret overbygning på særlige softwarebaserede applikationer. Det bliver på mange måder tilbage til basis også for denne branche, der i ny tid må lave lidt for de mange i stedet for meget for de få. Og dermed genskaber den legitimitet, som skred tidligere tid. Millioner af små virksomheder og selvstændige over hele jorden får som sidegevinst ved denne udvikling helt nye og forbedrede rapporterings- og styringsværktøjer, og her glider vi over i noget, som tidligere tids revisionsfirmaer bliver skrappe til. Nemlig konsulentvirksomhed.

// Ekstrakt // Original // Læsertilrettet // Debat