Reading Piece #118 - Befolkningens brug af regnskabsmæssig assistance

Brug af ekstern bistand til revisionsopgaver, intern efterkontrol og uafhængig meningstilkendegivelse er i ny tid et område, der er udviklet meget voldsomt. Indenfor erhverv og forretningsliv betyder den atomiserede kapitalisme, at selv om man flytter indflydelsen tættere på de faktiske kapitalejere, så er den enkelte kapitalejers andel og indflydelse umålelig, hvilket skærper behovet for at disse interesser er beskyttede. Og kontrol bliver en meget vigtig del af den ny tids kapitalmarkeder og erhvervsliv.

Først er det dog nødvendigt lige kort at bremse op og anskue ny tids dataskabelse og datafangst.
Som vi har set i denne gennemgangs afsnit om penge og kapitalmarkeder, så er betalingsafviklingen i ny tid gjort automatiseret. Alle betalinger til og fra private borgere eller husholdninger er dokumenterede, destinerede og klart definerede.
I tidligere tid så man at private borgere og husholdninger lejlighedsvis anvendte ”revisionsmæssig bistand”. Behovet opstod typisk i relation til efterkontrol af, at betalingsforløb og forpligtelser var korrekt afviklet over en rapporteringsperiode samt i forhold til skatteafregning.

Hele tanken om ”regnskabsmæssig assistance” er i ny tid overladt til applikationer, der sammenkoblet med betalingsprogrammer, automatiske betalinger og de elektroniske kreditsystemer skaber alle data af betydning for regnskabsaflæggelse.
Der er i ny tid udviklet bogføringsprogrammer, der ubemærket virker som overbygning på andre applikationer, og flere serviceudbydere tilbyder ”hosted solutions” for opsamling, processing og rapportering af regnskabsdata. Intet kræver menneskelig indgriben, idet betalingskommandoer og andre rutiner forbundet med betalinger afkræver, at brugerne afgiver visse destinationsinstrukser og standardkarakteristik af betalinger, der sendes eller modtages. Herefter klarer computerprogrammet resten. I de tilfælde, hvor der opstår uklarheder genereres automatiske mails til borgeren eller husstanden, der herefter ved afkrydsning og returnering får fjernet posteringen fra fejllisten. I ny tid er bogføring en residual af betalinger, og da alle betalinger er elektroniske, er bogføringen også elektronisk.

Ser man på den revisionsmæssige opgave og altså den bistand, der efterkontrollerer, at alle betalingsformål er korrekte, at ens betalingsforpligtelser er korrekt opfyldte, at ens tilgodehavender er korrekt modtagne samt at ens balance og formueposter er korrekt fastsatte, så er der også her tale om en meget forandret virksomhed.
Helt overordnet gælder det for alle private borgere og husholdninger, at de slet ikke lader foretage revision. De styrer deres økonomi på det rene cash-flow, og har ikke behov for, eller ønske om, at opstille egentlige kontrolrutiner, og har intet behov for at trække balancer.
Kreditvirksomheden overfor det private marked er automatiseret, og en funktion af låntagers teoretiske bæreevne af kredit. At kredit gives på simple og objektive betingelser får til konsekvens, at der kun sjældent er behov for revision og regnskabsmæssig assistance.

For private erhvervsdrivende, små selvstændige (hvor de måtte forekomme) og de meget små virksomheder er der dog et behov, der ikke lader sig løse ved brug af de automatisk genererede regnskabsrapporter og som ikke kan tillades blot at blive negligeret.
For denne gruppe opstår meget af behovet i relation til det at skabe og vedligeholde en balance og oversigt over aktiver og passiver. Mens den løbende produktion, salg, afregning og indkøb af forbrugsvarer og aflønninger for det mestes vedkommende kan genfanges via de elektroniske applikationer for regnskabsrapporter, så udgør balanceposterne et større problem for disse små virksomheder og selvstændigt erhvervsdrivende.
Det bliver dog tidligt anerkendt af de store revisionsfirmaer, at bistand til denne gruppe er meget lidt profitabel, bemandingstung og indeholder betydelige risici for ansvar. Det er derfor revisionsfirmaerne, i samarbejde med de serviceproviders, der leverer ”hosted solutions” for bogføringssystemer for dette forretningssegment, der i samarbejde fremkommer med nye løsninger, som bedst kan karakteriseres ved at de er semiautomatiserede.

Semiautomatiseringen opstår ved det forhold, at de små erhvervsdrivende får manuel bistand til at etablere deres primo balancer og til rapportering af tilgange og fragange af balanceposter, når der ses bort fra dem, der er en residual af driften og omsætningen i virksomheden.
Ved dette tiltag opnår såvel revisionsfirmaerne som deres kunder den betydelige fordel, at den løbende vedligeholdelse af data er automatiseret som så meget andet, men at den mere kvalificerede oprettelse og skabelon for håndteringen kan igangsættes ved manuel bistand.
Når vi taler om manuel bistand, så er der alene tale om, at der i revisionsfirmaerne beskæftiges assistenter, der er uddannede i at driftføre de bagvedliggende manualer og er uddannede i programmernes og applikationernes virkemåde, men der er ingenlunde tale om bistand i den forstand, at der er tale om særligt uddannet revisionsmæssigt personale. Der er tale om, at revisionsfirmaerne udvikler et helt nyt lag af servicemedarbejdere, der tillader branchen at løse bogførings- og revisionsmæssige problemer i en skalering, der rammer et meget bredt marked. En bistand, der ikke var mulig efter tidligere tids organisationsformer.

Funktionen kommer en af de nærmeste dage

Brug af ekstern bistand til revisionsopgaver, intern efterkontrol og uafhængig meningstilkendegivelse er i ny tid et område, der er udviklet meget voldsomt. Indenfor erhverv og forretningsliv betyder den atomiserede kapitalisme, at selv om man flytter indflydelsen tættere på de faktiske kapitalejere, så er den enkelte kapitalejers andel og indflydelse umålelig, hvilket skærper behovet for at disse interesser er beskyttede. Og kontrol bliver en meget vigtig del af den ny tids kapitalmarkeder og erhvervsliv.

Først er det dog nødvendigt lige kort at bremse op og anskue ny tids dataskabelse og datafangst.
Som vi har set i denne gennemgangs afsnit om penge og kapitalmarkeder, så er betalingsafviklingen i ny tid gjort automatiseret. Alle betalinger til og fra private borgere eller husholdninger er dokumenterede, destinerede og klart definerede.
I tidligere tid så man at private borgere og husholdninger lejlighedsvis anvendte ”revisionsmæssig bistand”. Behovet opstod typisk i relation til efterkontrol af, at betalingsforløb og forpligtelser var korrekt afviklet over en rapporteringsperiode samt i forhold til skatteafregning.

Hele tanken om ”regnskabsmæssig assistance” er i ny tid overladt til applikationer, der sammenkoblet med betalingsprogrammer, automatiske betalinger og de elektroniske kreditsystemer skaber alle data af betydning for regnskabsaflæggelse.
Der er i ny tid udviklet bogføringsprogrammer, der ubemærket virker som overbygning på andre applikationer, og flere serviceudbydere tilbyder ”hosted solutions” for opsamling, processing og rapportering af regnskabsdata. Intet kræver menneskelig indgriben, idet betalingskommandoer og andre rutiner forbundet med betalinger afkræver, at brugerne afgiver visse destinationsinstrukser og standardkarakteristik af betalinger, der sendes eller modtages. Herefter klarer computerprogrammet resten. I de tilfælde, hvor der opstår uklarheder genereres automatiske mails til borgeren eller husstanden, der herefter ved afkrydsning og returnering får fjernet posteringen fra fejllisten. I ny tid er bogføring en residual af betalinger, og da alle betalinger er elektroniske, er bogføringen også elektronisk.

Ser man på den revisionsmæssige opgave og altså den bistand, der efterkontrollerer, at alle betalingsformål er korrekte, at ens betalingsforpligtelser er korrekt opfyldte, at ens tilgodehavender er korrekt modtagne samt at ens balance og formueposter er korrekt fastsatte, så er der også her tale om en meget forandret virksomhed.
Helt overordnet gælder det for alle private borgere og husholdninger, at de slet ikke lader foretage revision. De styrer deres økonomi på det rene cash-flow, og har ikke behov for, eller ønske om, at opstille egentlige kontrolrutiner, og har intet behov for at trække balancer.
Kreditvirksomheden overfor det private marked er automatiseret, og en funktion af låntagers teoretiske bæreevne af kredit. At kredit gives på simple og objektive betingelser får til konsekvens, at der kun sjældent er behov for revision og regnskabsmæssig assistance.

For private erhvervsdrivende, små selvstændige (hvor de måtte forekomme) og de meget små virksomheder er der dog et behov, der ikke lader sig løse ved brug af de automatisk genererede regnskabsrapporter og som ikke kan tillades blot at blive negligeret.
For denne gruppe opstår meget af behovet i relation til det at skabe og vedligeholde en balance og oversigt over aktiver og passiver. Mens den løbende produktion, salg, afregning og indkøb af forbrugsvarer og aflønninger for det mestes vedkommende kan genfanges via de elektroniske applikationer for regnskabsrapporter, så udgør balanceposterne et større problem for disse små virksomheder og selvstændigt erhvervsdrivende.
Det bliver dog tidligt anerkendt af de store revisionsfirmaer, at bistand til denne gruppe er meget lidt profitabel, bemandingstung og indeholder betydelige risici for ansvar. Det er derfor revisionsfirmaerne, i samarbejde med de serviceproviders, der leverer ”hosted solutions” for bogføringssystemer for dette forretningssegment, der i samarbejde fremkommer med nye løsninger, som bedst kan karakteriseres ved at de er semiautomatiserede.

Semiautomatiseringen opstår ved det forhold, at de små erhvervsdrivende får manuel bistand til at etablere deres primo balancer og til rapportering af tilgange og fragange af balanceposter, når der ses bort fra dem, der er en residual af driften og omsætningen i virksomheden.
Ved dette tiltag opnår såvel revisionsfirmaerne som deres kunder den betydelige fordel, at den løbende vedligeholdelse af data er automatiseret som så meget andet, men at den mere kvalificerede oprettelse og skabelon for håndteringen kan igangsættes ved manuel bistand.
Når vi taler om manuel bistand, så er der alene tale om, at der i revisionsfirmaerne beskæftiges assistenter, der er uddannede i at driftføre de bagvedliggende manualer og er uddannede i programmernes og applikationernes virkemåde, men der er ingenlunde tale om bistand i den forstand, at der er tale om særligt uddannet revisionsmæssigt personale. Der er tale om, at revisionsfirmaerne udvikler et helt nyt lag af servicemedarbejdere, der tillader branchen at løse bogførings- og revisionsmæssige problemer i en skalering, der rammer et meget bredt marked. En bistand, der ikke var mulig efter tidligere tids organisationsformer.