Reading Piece #113 - Medicin bliver konsulentarbejde

Et andet serviceområde fra tidligere tid var brugen af sundhedsydelser fra praktiserende læger, tandlæger, psykologer, fysioterapeuter m.v.
Også her finder betydelige omlægninger sted som resultat af den kendsgerning, at de befolkningsgrupper, der producerer netop disse serviceydelser, er blandt de bedst uddannede i befolkningen, og derfor evner at påtvinge forbrugerne et andet forbrugsmønster end det, som mange andre steder dikteres af forbrugerne selv.
Producenterne af disse serviceydelser accepterer ikke at levere deres ydelser på kompromis med tidens krav til livskvalitet. For dem selv vel bemærket. Det gælder for den helt overvejende del af disse specialister, at de positivt fravælger tilknytningen til institutioner, hvor netop binding til rum og tid er en nødvendighed. Mange vælger at blive selvstændige for at undgå disse bindinger. Et muligt krav om vedvarende professionel tilstedeværelse i et andet geografisk punkt end der, hvor man har valgt centrum for sin livsinteresse, repræsenterer et uacceptabelt kompromis. Denne gruppe af veluddannede serviceleverandører sætter dermed deres egen dagsorden, og som nogen af de få i ny tid, er det her leverandørerne, der dikterer leveringsvilkår og -betingelser.

Sygdomsbehandling er erstattet af sygdomsforebyggelse. Der opstår stadig akutte situationer og mekaniske legemsskader. Men hovedparten af samfundet benytter den ny tids læger og tandlæger til at sikre en bred vifte af præventive behandlinger, hvor særlige sygdomsdispositioner forebygges samt slidte eller beskadigede tilstande diagnosticeres og behandles, inden de udvikler sig til en "sygdom”. Man er mere fokuseret på ”sygdomsdispositioner” end ”sygdomme”. Dette paradigmeskift medfører helt nye servicetilbud på sundhedsområdet.

Som vi ser det indenfor noget relativt enkelt som "fremtoningsservice", så sker der en professionalisering og individualisering af servicetilbuddene frem mod ny tid. Serviceprodukter leveres tilpasset individuelle behov. Leverandøren af skønhedsydelser er ikke længere en frisør eller en klinikassistent, men en specialuddannet ”moderator”. Produktet kan kun leveres, hvis man har adgang til brug af licenser og behandlingsprotokoller, adgang til de nyeste bioteknologiske produkter, og muligheden for i sin organisation at få leveret laboratoriearbejde til opsætning af de leveringsmedier eller mekanismer, der kan anvendes i de forbedrede cellebehandlinger indenfor f.eks. hudpleje, farvning, vævsreparationer og hudsygdomme.

Indenfor de egentlige leverandører af sundhedsydelser slår denne udviklingstendens endnu kraftigere igennem. Den løbende levering af diagnosticeringsprodukter og kravene til monitorering af det enkelte menneskes tilstand og udvikling af dispositioner, følger stadigt mere komplicerede rutiner og forløb, og området benytter sig derfor i stadigt stigende grad af test og laboratoriearbejde for at kunne levere de tilstandsprofiler og behandlingsforslag, som er optimale.
I takt med, at en lang række stamcellebaserede genopbygningsprodukter udvikles, er behandlingen gjort relativt simpel. Næsten alle disse behandlinger sker ambulant. Og de tilrettelægges direkte på de klinikker, som drives af læger og tandlæger, men som hver især er en del af større bioteknologiske serviceorganisationer, der har diagnosticering og sygdomsforebyggelse som primærprodukter. Egentlig sygdomsbehandling overlades i stadigt stigende grad til centraliserede behandlingsinstitutioner, der typisk ligger fjernt fra de decentrale livscentre.
Da hovedopgaven ligger på den præventive indsats, er disse behandlinger til gengæld flyttet tættere på de områder, hvor befolkningen opholder sig.
Læger og tandlæger er organiserede i fælles centre og afdækker hinanden i vagtordninger, der medfører, at der kun i mindst muligt omfang kræves fysisk tilstedeværelse for den læge eller tandlæge, der har det egentlige behandlingsansvar overfor en konkret kunde.
De virtuelle konsultationer over det digitale net sikrer en direkte kommunikation med kunden, og data og dokumentation kan nås fra den enkelte læges eller tandlæges arbejdskonsol i hjemmet. Den konkrete behandling er udliciteret til specialiserede assistenter. Lægen og tandlægen er derfor i højere grad fortolker af data, tilrettelægger af behandlingsforløb og rådgiver af den enkelte kunde. Den mere "håndværksprægede" del er udliciteret til avancerede arbejdsstationer på de centrale behandlingssteder i livscentrene, bemandet med specialiserede operatører. Stadigt mere sofistikeret udstyr og behandlingsteknikker gør, at det løbende behov for efteruddannelse og opdateringer ikke gør det lønsomt for den enkelte læge eller tandlæge at være operationelt orienteret. Det er billigere, mere sikkert og mere effektivt at overflytte dette til højt uddannede assistenter. Den sundhedsfaglige ekspertise fokuserer i stigende grad på at forstå og kende til de stadigt mere udviklede teknikker indenfor proaktiv indsats og diagnose, og samtidig via de organisationer de er en del af, til stadighed og vedvarende at deltage i den videnudbygning, der stiller stadigt større krav til akademiske forudsætninger.
Denne udvikling skaber behovet for at være en del af noget større. Man arbejder specialiseret, men i bund og grund som en del af en serviceorganisation, der evner at sikre sine brugere adgang til den rigtige ekspertise, besidder ekspertisen til at udveksle og skabe information og data, adgang til de rigtige behandlingsapplikationer, størrelse til at skrive licenskontrakter på de relevante behandlingsprotokoller samt en serviceorganisation, der har evnen til altid at kunne yde behandling og indgreb, døgnet rundt, og tæt på hjemmet.

Ny tid er en tid, hvor der fokuseres på kernekompetencer. Og på evnen til at levere altid og sikkert. Indenfor sundhedsydelser er det særligt udbredt og tillagt særlig betydning, at netop disse karakteristika er opfyldt.
Indenfor denne servicesektor ser man allerhurtigst, at de gamle strukturer opløses, at omorganisering finder sted, at der indføres arbejdsdeling, og at lokale serviceorganisationer integreres på kryds og tværs. Til sidst som den dækningsbidragsskabende del af globale serviceoperatører, der er opstået som en hybrid imellem tidligere tiders farmaceutiske pilleindustri og ny tids bioteknologiske patentindehavere.
Et andet serviceområde fra tidligere tid var brugen af sundhedsydelser fra praktiserende læger, tandlæger, psykologer, fysioterapeuter m.v.
Også her finder betydelige omlægninger sted som resultat af den kendsgerning, at de befolkningsgrupper, der producerer netop disse serviceydelser, er blandt de bedst uddannede i befolkningen, og derfor evner at påtvinge forbrugerne et andet forbrugsmønster end det, som mange andre steder dikteres af forbrugerne selv.
Producenterne af disse serviceydelser accepterer ikke at levere deres ydelser på kompromis med tidens krav til livskvalitet. For dem selv vel bemærket. Det gælder for den helt overvejende del af disse specialister, at de positivt fravælger tilknytningen til institutioner, hvor netop binding til rum og tid er en nødvendighed. Mange vælger at blive selvstændige for at undgå disse bindinger. Et muligt krav om vedvarende professionel tilstedeværelse i et andet geografisk punkt end der, hvor man har valgt centrum for sin livsinteresse, repræsenterer et uacceptabelt kompromis. Denne gruppe af veluddannede serviceleverandører sætter dermed deres egen dagsorden, og som nogen af de få i ny tid, er det her leverandørerne, der dikterer leveringsvilkår og -betingelser.

Sygdomsbehandling er erstattet af sygdomsforebyggelse. Der opstår stadig akutte situationer og mekaniske legemsskader. Men hovedparten af samfundet benytter den ny tids læger og tandlæger til at sikre en bred vifte af præventive behandlinger, hvor særlige sygdomsdispositioner forebygges samt slidte eller beskadigede tilstande diagnosticeres og behandles, inden de udvikler sig til en "sygdom”. Man er mere fokuseret på ”sygdomsdispositioner” end ”sygdomme”. Dette paradigmeskift medfører helt nye servicetilbud på sundhedsområdet.

Som vi ser det indenfor noget relativt enkelt som "fremtoningsservice", så sker der en professionalisering og individualisering af servicetilbuddene frem mod ny tid. Serviceprodukter leveres tilpasset individuelle behov. Leverandøren af skønhedsydelser er ikke længere en frisør eller en klinikassistent, men en specialuddannet ”moderator”. Produktet kan kun leveres, hvis man har adgang til brug af licenser og behandlingsprotokoller, adgang til de nyeste bioteknologiske produkter, og muligheden for i sin organisation at få leveret laboratoriearbejde til opsætning af de leveringsmedier eller mekanismer, der kan anvendes i de forbedrede cellebehandlinger indenfor f.eks. hudpleje, farvning, vævsreparationer og hudsygdomme.

Indenfor de egentlige leverandører af sundhedsydelser slår denne udviklingstendens endnu kraftigere igennem. Den løbende levering af diagnosticeringsprodukter og kravene til monitorering af det enkelte menneskes tilstand og udvikling af dispositioner, følger stadigt mere komplicerede rutiner og forløb, og området benytter sig derfor i stadigt stigende grad af test og laboratoriearbejde for at kunne levere de tilstandsprofiler og behandlingsforslag, som er optimale.
I takt med, at en lang række stamcellebaserede genopbygningsprodukter udvikles, er behandlingen gjort relativt simpel. Næsten alle disse behandlinger sker ambulant. Og de tilrettelægges direkte på de klinikker, som drives af læger og tandlæger, men som hver især er en del af større bioteknologiske serviceorganisationer, der har diagnosticering og sygdomsforebyggelse som primærprodukter. Egentlig sygdomsbehandling overlades i stadigt stigende grad til centraliserede behandlingsinstitutioner, der typisk ligger fjernt fra de decentrale livscentre.
Da hovedopgaven ligger på den præventive indsats, er disse behandlinger til gengæld flyttet tættere på de områder, hvor befolkningen opholder sig.
Læger og tandlæger er organiserede i fælles centre og afdækker hinanden i vagtordninger, der medfører, at der kun i mindst muligt omfang kræves fysisk tilstedeværelse for den læge eller tandlæge, der har det egentlige behandlingsansvar overfor en konkret kunde.
De virtuelle konsultationer over det digitale net sikrer en direkte kommunikation med kunden, og data og dokumentation kan nås fra den enkelte læges eller tandlæges arbejdskonsol i hjemmet. Den konkrete behandling er udliciteret til specialiserede assistenter. Lægen og tandlægen er derfor i højere grad fortolker af data, tilrettelægger af behandlingsforløb og rådgiver af den enkelte kunde. Den mere "håndværksprægede" del er udliciteret til avancerede arbejdsstationer på de centrale behandlingssteder i livscentrene, bemandet med specialiserede operatører. Stadigt mere sofistikeret udstyr og behandlingsteknikker gør, at det løbende behov for efteruddannelse og opdateringer ikke gør det lønsomt for den enkelte læge eller tandlæge at være operationelt orienteret. Det er billigere, mere sikkert og mere effektivt at overflytte dette til højt uddannede assistenter. Den sundhedsfaglige ekspertise fokuserer i stigende grad på at forstå og kende til de stadigt mere udviklede teknikker indenfor proaktiv indsats og diagnose, og samtidig via de organisationer de er en del af, til stadighed og vedvarende at deltage i den videnudbygning, der stiller stadigt større krav til akademiske forudsætninger.
Denne udvikling skaber behovet for at være en del af noget større. Man arbejder specialiseret, men i bund og grund som en del af en serviceorganisation, der evner at sikre sine brugere adgang til den rigtige ekspertise, besidder ekspertisen til at udveksle og skabe information og data, adgang til de rigtige behandlingsapplikationer, størrelse til at skrive licenskontrakter på de relevante behandlingsprotokoller samt en serviceorganisation, der har evnen til altid at kunne yde behandling og indgreb, døgnet rundt, og tæt på hjemmet.

Ny tid er en tid, hvor der fokuseres på kernekompetencer. Og på evnen til at levere altid og sikkert. Indenfor sundhedsydelser er det særligt udbredt og tillagt særlig betydning, at netop disse karakteristika er opfyldt.
Indenfor denne servicesektor ser man allerhurtigst, at de gamle strukturer opløses, at omorganisering finder sted, at der indføres arbejdsdeling, og at lokale serviceorganisationer integreres på kryds og tværs. Til sidst som den dækningsbidragsskabende del af globale serviceoperatører, der er opstået som en hybrid imellem tidligere tiders farmaceutiske pilleindustri og ny tids bioteknologiske patentindehavere.
Et andet serviceområde fra tidligere tid var brugen af sundhedsydelser fra praktiserende læger, tandlæger, psykologer, fysioterapeuter m.v.
Også her finder betydelige omlægninger sted som resultat af den kendsgerning, at de befolkningsgrupper, der producerer netop disse serviceydelser, er blandt de bedst uddannede i befolkningen, og derfor evner at påtvinge forbrugerne et andet forbrugsmønster end det, som mange andre steder dikteres af forbrugerne selv.
Producenterne af disse serviceydelser accepterer ikke at levere deres ydelser på kompromis med tidens krav til livskvalitet. For dem selv vel bemærket. Det gælder for den helt overvejende del af disse specialister, at de positivt fravælger tilknytningen til institutioner, hvor netop binding til rum og tid er en nødvendighed. Mange vælger at blive selvstændige for at undgå disse bindinger. Et muligt krav om vedvarende professionel tilstedeværelse i et andet geografisk punkt end der, hvor man har valgt centrum for sin livsinteresse, repræsenterer et uacceptabelt kompromis. Denne gruppe af veluddannede serviceleverandører sætter dermed deres egen dagsorden, og som nogen af de få i ny tid, er det her leverandørerne, der dikterer leveringsvilkår og -betingelser.

Sygdomsbehandling er erstattet af sygdomsforebyggelse. Der opstår stadig akutte situationer og mekaniske legemsskader. Men hovedparten af samfundet benytter den ny tids læger og tandlæger til at sikre en bred vifte af præventive behandlinger, hvor særlige sygdomsdispositioner forebygges samt slidte eller beskadigede tilstande diagnosticeres og behandles, inden de udvikler sig til en "sygdom”. Man er mere fokuseret på ”sygdomsdispositioner” end ”sygdomme”. Dette paradigmeskift medfører helt nye servicetilbud på sundhedsområdet.

Som vi ser det indenfor noget relativt enkelt som "fremtoningsservice", så sker der en professionalisering og individualisering af servicetilbuddene frem mod ny tid. Serviceprodukter leveres tilpasset individuelle behov. Leverandøren af skønhedsydelser er ikke længere en frisør eller en klinikassistent, men en specialuddannet ”moderator”. Produktet kan kun leveres, hvis man har adgang til brug af licenser og behandlingsprotokoller, adgang til de nyeste bioteknologiske produkter, og muligheden for i sin organisation at få leveret laboratoriearbejde til opsætning af de leveringsmedier eller mekanismer, der kan anvendes i de forbedrede cellebehandlinger indenfor f.eks. hudpleje, farvning, vævsreparationer og hudsygdomme.

Indenfor de egentlige leverandører af sundhedsydelser slår denne udviklingstendens endnu kraftigere igennem. Den løbende levering af diagnosticeringsprodukter og kravene til monitorering af det enkelte menneskes tilstand og udvikling af dispositioner, følger stadigt mere komplicerede rutiner og forløb, og området benytter sig derfor i stadigt stigende grad af test og laboratoriearbejde for at kunne levere de tilstandsprofiler og behandlingsforslag, som er optimale.
I takt med, at en lang række stamcellebaserede genopbygningsprodukter udvikles, er behandlingen gjort relativt simpel. Næsten alle disse behandlinger sker ambulant. Og de tilrettelægges direkte på de klinikker, som drives af læger og tandlæger, men som hver især er en del af større bioteknologiske serviceorganisationer, der har diagnosticering og sygdomsforebyggelse som primærprodukter. Egentlig sygdomsbehandling overlades i stadigt stigende grad til centraliserede behandlingsinstitutioner, der typisk ligger fjernt fra de decentrale livscentre.
Da hovedopgaven ligger på den præventive indsats, er disse behandlinger til gengæld flyttet tættere på de områder, hvor befolkningen opholder sig.
Læger og tandlæger er organiserede i fælles centre og afdækker hinanden i vagtordninger, der medfører, at der kun i mindst muligt omfang kræves fysisk tilstedeværelse for den læge eller tandlæge, der har det egentlige behandlingsansvar overfor en konkret kunde.
De virtuelle konsultationer over det digitale net sikrer en direkte kommunikation med kunden, og data og dokumentation kan nås fra den enkelte læges eller tandlæges arbejdskonsol i hjemmet. Den konkrete behandling er udliciteret til specialiserede assistenter. Lægen og tandlægen er derfor i højere grad fortolker af data, tilrettelægger af behandlingsforløb og rådgiver af den enkelte kunde. Den mere "håndværksprægede" del er udliciteret til avancerede arbejdsstationer på de centrale behandlingssteder i livscentrene, bemandet med specialiserede operatører. Stadigt mere sofistikeret udstyr og behandlingsteknikker gør, at det løbende behov for efteruddannelse og opdateringer ikke gør det lønsomt for den enkelte læge eller tandlæge at være operationelt orienteret. Det er billigere, mere sikkert og mere effektivt at overflytte dette til højt uddannede assistenter. Den sundhedsfaglige ekspertise fokuserer i stigende grad på at forstå og kende til de stadigt mere udviklede teknikker indenfor proaktiv indsats og diagnose, og samtidig via de organisationer de er en del af, til stadighed og vedvarende at deltage i den videnudbygning, der stiller stadigt større krav til akademiske forudsætninger.
Denne udvikling skaber behovet for at være en del af noget større. Man arbejder specialiseret, men i bund og grund som en del af en serviceorganisation, der evner at sikre sine brugere adgang til den rigtige ekspertise, besidder ekspertisen til at udveksle og skabe information og data, adgang til de rigtige behandlingsapplikationer, størrelse til at skrive licenskontrakter på de relevante behandlingsprotokoller samt en serviceorganisation, der har evnen til altid at kunne yde behandling og indgreb, døgnet rundt, og tæt på hjemmet.

Ny tid er en tid, hvor der fokuseres på kernekompetencer. Og på evnen til at levere altid og sikkert. Indenfor sundhedsydelser er det særligt udbredt og tillagt særlig betydning, at netop disse karakteristika er opfyldt.
Indenfor denne servicesektor ser man allerhurtigst, at de gamle strukturer opløses, at omorganisering finder sted, at der indføres arbejdsdeling, og at lokale serviceorganisationer integreres på kryds og tværs. Til sidst som den dækningsbidragsskabende del af globale serviceoperatører, der er opstået som en hybrid imellem tidligere tiders farmaceutiske pilleindustri og ny tids bioteknologiske patentindehavere.