Mens man i tidligere tid så mange udviklere starte "deres egen" virksomhed, så har man i ny tid for længst opgivet denne form som en utroligt ineffektiv måde at skabe ny økonomisk vækst på.
I ny tid er noget af det, som betales højst netop kreativt talent og evnen til at skabe ny udvikling, der modvirker stagnation og produktmæssig degeneration.
Tidligere tids virksomhedsstartere, innovatorer og entreprenører finder deres beskæftigelse og tilknytning som projektudviklere og kreative udviklere for makroproducenterne, de store fysiske distributionsnet. Ikke som stillinger "man søger", men stillinger man får tilbudt.
De store makroproducenter driver hele "udviklingsuniverser", hvor enkeltindivider indsluses, før de typisk har udviklet noget som helst.