Reading Piece #102 - Global arbejdsdeling

øget gennemsigtighed og økonomisk vækst får til resultat, at det internationale erhvervsliv gennemfører en omfordeling af produktion, planlægning og support, uafhængigt af hjemstavnsområder og markeder. Man ser en international arbejdsdeling tage form og nye regioner indtage pladsen som nye forsyningskilder af globalt rettede produktions- og serviceydelser.
Denne situation er dikteret af det udviklingstrin, man befinder sig på.
I takt med, at den globale efterspørgsel efter bestemte ydelser bliver rettet mod disse regioner, igangsættes en accelereret udvikling i disse økonomier. Efter en periode bliver disse samfund selv ramt af konkurrence fra nye regioner og samfund i takt med at udviklingstrin passeres. Der sker med disse processer en seriel opkvalifikation af samfund efter samfund. Over en årrække gennemføres den horisontale velfærdsudjævning, som bliver en vigtig bestanddel af ny tids velfærdsøkonomi.
Der opstår gradvist en global arbejdsdeling, hvor geopolitiske centre rodfæstes i deres egen karakteristik og dermed bliver afgørende for et specifikt områdes eksistens i den globale produktions- og serviceøkonomi.
Som denne udvikling tager form, opstår der gradvist en global specialisering som resultat af demografiske, kulturelle, miljømæssige og historiske karakteristika. Den globale økonomis revitalisering af enkelte samfund fordelt overalt på jordens kontinenter, får som endelig konsekvens, at kernekvaliteter og kernekompetencer der ligger naturligt for de respektive områder og befolkninger, bliver udnyttet og sat fri.

Langsomt, men sikkert finder områder og egne på jordkloden hver deres konkurrencedygtighed, og alle bistås de med muligheden for at gennemføre en rettet specialisering og dermed evnen til at tilfredsstille efterspørgslen.
økonomier med tidlig markedsudvikling i tidligere tid indtager deres plads som globale efterspørgere af forbrugsvarer og som udbydere af komplicerede serviceudbud indenfor penge- og kapitalmarkeder.
Andre økonomier styrker deres position, baseret på en historisk betinget åbenhed og evnen til at skabe de afgørende teknologiske kvantespring.
Visse økonomier bygges op på basis af evnen til at sikre vedvarende og volumentung produktion uden flaskehalse, og til lave enhedspriser, og helt andre økonomier udvikler en position som globale serviceleverandører.
Selv samfund, der historisk har været isoleret fra den globale markedsplads og derfor i risiko for slet ikke at få del i den horisontale velfærdsudligning, nyskaber fremgangsrig økonomi som global forsyningskilde af turist- og fritidstilbud.
Hvert kontinent finder sin placering og sin naturlige deltagelse i den globale økonomi.

Det gælder for alle disse områder, at de bliver udviklet i kraft af det enkelte områdes naturlige konkurrenceevne, og ikke fordi andre områder ikke kan eller vil bidrage på samme vis. Udviklingen falder til ro, og ting bliver gjort der, hvor det er mest naturligt.

Funktionen kommer en af de nærmeste dage

øget gennemsigtighed og økonomisk vækst får til resultat, at det internationale erhvervsliv gennemfører en omfordeling af produktion, planlægning og support, uafhængigt af hjemstavnsområder og markeder. Man ser en international arbejdsdeling tage form og nye regioner indtage pladsen som nye forsyningskilder af globalt rettede produktions- og serviceydelser.
Denne situation er dikteret af det udviklingstrin, man befinder sig på.
I takt med, at den globale efterspørgsel efter bestemte ydelser bliver rettet mod disse regioner, igangsættes en accelereret udvikling i disse økonomier. Efter en periode bliver disse samfund selv ramt af konkurrence fra nye regioner og samfund i takt med at udviklingstrin passeres. Der sker med disse processer en seriel opkvalifikation af samfund efter samfund. Over en årrække gennemføres den horisontale velfærdsudjævning, som bliver en vigtig bestanddel af ny tids velfærdsøkonomi.
Der opstår gradvist en global arbejdsdeling, hvor geopolitiske centre rodfæstes i deres egen karakteristik og dermed bliver afgørende for et specifikt områdes eksistens i den globale produktions- og serviceøkonomi.
Som denne udvikling tager form, opstår der gradvist en global specialisering som resultat af demografiske, kulturelle, miljømæssige og historiske karakteristika. Den globale økonomis revitalisering af enkelte samfund fordelt overalt på jordens kontinenter, får som endelig konsekvens, at kernekvaliteter og kernekompetencer der ligger naturligt for de respektive områder og befolkninger, bliver udnyttet og sat fri.

Langsomt, men sikkert finder områder og egne på jordkloden hver deres konkurrencedygtighed, og alle bistås de med muligheden for at gennemføre en rettet specialisering og dermed evnen til at tilfredsstille efterspørgslen.
økonomier med tidlig markedsudvikling i tidligere tid indtager deres plads som globale efterspørgere af forbrugsvarer og som udbydere af komplicerede serviceudbud indenfor penge- og kapitalmarkeder.
Andre økonomier styrker deres position, baseret på en historisk betinget åbenhed og evnen til at skabe de afgørende teknologiske kvantespring.
Visse økonomier bygges op på basis af evnen til at sikre vedvarende og volumentung produktion uden flaskehalse, og til lave enhedspriser, og helt andre økonomier udvikler en position som globale serviceleverandører.
Selv samfund, der historisk har været isoleret fra den globale markedsplads og derfor i risiko for slet ikke at få del i den horisontale velfærdsudligning, nyskaber fremgangsrig økonomi som global forsyningskilde af turist- og fritidstilbud.
Hvert kontinent finder sin placering og sin naturlige deltagelse i den globale økonomi.

Det gælder for alle disse områder, at de bliver udviklet i kraft af det enkelte områdes naturlige konkurrenceevne, og ikke fordi andre områder ikke kan eller vil bidrage på samme vis. Udviklingen falder til ro, og ting bliver gjort der, hvor det er mest naturligt.