Iværksættelsen af den vertikale omfordeling af de produktive merværdier og ressourceudflytning til de områder og egne, der ikke er selvbærende bliver det sidste trin på vejen mod global velfærdsøkonomi. En økonomi, hvor materiel eller social fattigdom ikke er en accepteret omstændighed.
Tidligere tids markedsøkonomi bliver erstattet af en tilnærmet, perfekt og stabiliseret udveksling af varer og tjenesteydelser.
Den horisontale omfordeling af de produktive merværdier skaber i sin endelige form grundlaget for balancerede geopolitiske magtcentre og dermed den magtstruktur, der viser sig afgørende for, at velfærdsøkonomien slår fuldt igennem.
Man kan sige, at man ved indgangen til ny tid får skabt balance imellem input og output indenfor de enkelte geopolitiske magtcentre. Den økonomiske vækst er i denne økonomi næsten udelukkende skabt af befolkningstilvæksten.
Samfundet får sit væksttilskud fra omfordelingen af vækstpotentiale fra et geopolitisk kerneområde til et andet, og undgår destabiliserende ubalancer ved også her at omfordele væksten vertikalt imellem befolkningsgrupperne.