Reading Piece #100 - Tilvalgt fattigdom

I ny tid er der mange, der vælger at sige fra. Og de får lov til det. Ny tid er ikke totalitær, og der er plads til anderledes tænkende. Ny tid er et produkt af befolkningernes vilje og ønske, og er derfor demokratisk af natur.
De såkaldte contrarians finder typisk sammen i egne livscentre, der ikke sjældent bygges op omkring små bymiljøer fra tidligere tid. Og i egne og regioner, hvor ny tid i sig selv har afstedkommet et kvantespring indenfor infrastruktur og overgang til velfærdsøkonomi ses helt nye områder etableret med det formål at danne rammen for de anderledes tænkende og anderledes levende.

At disse befolkningsgrupper får betegnelsen contrarians er baseret på den kendsgerning, at de som hovedregel indtager en position der er modsat den, der er alment gældende. Og deres udlægning og gennemlevning af, hvad der er et kvalitetsliv, er meget forskelligt fra deres samtidige.
Overordnet afviser denne befolkningsgruppe enhver form for manipulation med det menneskelige livsgrundlag. De afviser brugen af præventivt healthcare med det formål at udstrække deres biologiske liv i en sådan grad, at de bliver genstand for det, som de betegner som fremmedgørelse overfor de efterfølgende generationer. Et udpræget fænomen i den verden, der omgiver dem, og hvor befolkningen i deres fremskredne fjerde alder, er på tre eller fire generationers afstand af deres biologiske afkom. Der er tale om en befolkningsgruppe, der stadigt optimerer og vedligeholder deres sundhed og helbred, men som ikke accepterer manipulation med gener og transplantation af klonede organer, og som derfor har en biologisk alder, der når det maksimale niveau af, hvad man så i tidligere tid. Der er få ”oldeforældre” blandt denne befolkningsgruppe, mens den øvrige befolkning både har oldeforældre og tipoldeforældre i levende live.

Det er også en befolkningsgruppe, som opvokser i familier, hvor deres forældre træffer flere valg på afkommets vegne. Forældrene modsætter sig indoperation af nano-teknologiske chips til brug for up-loads af erfaringer og viden til de eksterne databaser. Det, at der føres en log over et individs gøren og laden, erfaringer og tankevirksomhed, ses af denne befolkningsgruppe som et indgreb i de individuelle frihedsrettigheder, og befolkningsgruppen vil hellere afstå fra at drage fordel af de tekniske fremskridt, end de vil underlægge sig selv og deres afkom denne form for registrering. Ikke at der i ny tid ses eksempler på det, men faren for, at enhver teknologi kan misbruges i de forkerte hænder bliver retningsgivende for denne befolkningsgruppe.

Befolkningsgruppen fravælger typisk brug af den ny tids pasnings- og udviklingscentre. Disse institutionstyper er ikke udbredte i de livscentre, som bebos af denne befolkningsgruppe, idet man baserer samlivet indenfor familiekernen på nærhed og samliv og med udgangspunkt i, at opvækst og opdragelse er kernefamiliens ansvar.
Ved dette valg har man også fravalgt den dobbelte livsstandard og det karriereforløb, som styrkes herved. Man er ikke villige til at ofre et fast rodnet i kernefamilien og i et veldefineret fysisk udgangspunkt, til gengæld for at tillade en karriereplanlægning, hvor man forudsættes at være virtuelt til stede døgnet rundt, og på en måde, hvor parforhold og sameksistens i sig selv kompromitteres af den ny tids livsstil og det karrierevalg, der tages af den enkelte deltager i parforholdet. Man er ikke tilhænger af den ny tids serielle ægteskaber, og man ser ny tids livsstil som en af årsagerne til, at netop denne udvikling har taget fart.

En helt anden fortolkning af kvalitetsidealerne og indbygning af kvalitetskomponenter i det daglige liv får til konsekvens, at denne befolkningsgruppe på mange måder tilrettelægger deres liv og gøremål efter helt andre retningslinier, end man ser i samfundet omkring dem. Omvendt er det også en befolkningsgruppe, der betakker sig for samfundets mulighed for at gribe ind, lave genopretning, direkte eller indirekte, og som i deres adfærd udelukker de automatiske korrektionsmekanismer, som samfundet har iværksat overfor andre befolkningsgrupper, som er i rest- eller mellemgrupperne, men som ikke har tilvalgt at være der.
Befolkningsgruppen lever deres liv indenfor faste rammer og med en dagligdag, der tager sin begyndelse på et tidspunkt og afsluttes på et andet. På samme sted. Og med opgaver og arbejde indenfor områder, der er velfungerende med denne livsstil.
Det er en gruppe af mennesker, der er forskellige fra andre i den såkaldte mellemgruppe. Vi har tidligere beskæftiget os med mellemgruppen og ved, at de defineres som den befolkningsgruppe, der lever i ny tid, men som af forskellige grunde er afskåret fra at indbygge tidens kvalitetskomponenter i deres daglige virke og hverdag og derfor lever på kompromis med kvalitetsidealerne. Og dermed er utilfredsstillede i forhold til deres tids hele målsætning og reference. Omvendt har vi også set, at denne livsform rent faktisk tilvælges af befolkningsgrupper, som dermed lever på kompromis med tidens idealer, men omvendt stadig er en del af den.
Dette er kort og godt en befolkningsgruppe, der må klare sig selv. Og det er den i øvrigt også godt tilfreds med. Den ny tids digitalisering, automatik og kompenserende mekanismer kan ikke nå dem. De er ikke on-line.

Funktionen kommer en af de nærmeste dage

I ny tid er der mange, der vælger at sige fra. Og de får lov til det. Ny tid er ikke totalitær, og der er plads til anderledes tænkende. Ny tid er et produkt af befolkningernes vilje og ønske, og er derfor demokratisk af natur.
De såkaldte contrarians finder typisk sammen i egne livscentre, der ikke sjældent bygges op omkring små bymiljøer fra tidligere tid. Og i egne og regioner, hvor ny tid i sig selv har afstedkommet et kvantespring indenfor infrastruktur og overgang til velfærdsøkonomi ses helt nye områder etableret med det formål at danne rammen for de anderledes tænkende og anderledes levende.

At disse befolkningsgrupper får betegnelsen contrarians er baseret på den kendsgerning, at de som hovedregel indtager en position der er modsat den, der er alment gældende. Og deres udlægning og gennemlevning af, hvad der er et kvalitetsliv, er meget forskelligt fra deres samtidige.
Overordnet afviser denne befolkningsgruppe enhver form for manipulation med det menneskelige livsgrundlag. De afviser brugen af præventivt healthcare med det formål at udstrække deres biologiske liv i en sådan grad, at de bliver genstand for det, som de betegner som fremmedgørelse overfor de efterfølgende generationer. Et udpræget fænomen i den verden, der omgiver dem, og hvor befolkningen i deres fremskredne fjerde alder, er på tre eller fire generationers afstand af deres biologiske afkom. Der er tale om en befolkningsgruppe, der stadigt optimerer og vedligeholder deres sundhed og helbred, men som ikke accepterer manipulation med gener og transplantation af klonede organer, og som derfor har en biologisk alder, der når det maksimale niveau af, hvad man så i tidligere tid. Der er få ”oldeforældre” blandt denne befolkningsgruppe, mens den øvrige befolkning både har oldeforældre og tipoldeforældre i levende live.

Det er også en befolkningsgruppe, som opvokser i familier, hvor deres forældre træffer flere valg på afkommets vegne. Forældrene modsætter sig indoperation af nano-teknologiske chips til brug for up-loads af erfaringer og viden til de eksterne databaser. Det, at der føres en log over et individs gøren og laden, erfaringer og tankevirksomhed, ses af denne befolkningsgruppe som et indgreb i de individuelle frihedsrettigheder, og befolkningsgruppen vil hellere afstå fra at drage fordel af de tekniske fremskridt, end de vil underlægge sig selv og deres afkom denne form for registrering. Ikke at der i ny tid ses eksempler på det, men faren for, at enhver teknologi kan misbruges i de forkerte hænder bliver retningsgivende for denne befolkningsgruppe.

Befolkningsgruppen fravælger typisk brug af den ny tids pasnings- og udviklingscentre. Disse institutionstyper er ikke udbredte i de livscentre, som bebos af denne befolkningsgruppe, idet man baserer samlivet indenfor familiekernen på nærhed og samliv og med udgangspunkt i, at opvækst og opdragelse er kernefamiliens ansvar.
Ved dette valg har man også fravalgt den dobbelte livsstandard og det karriereforløb, som styrkes herved. Man er ikke villige til at ofre et fast rodnet i kernefamilien og i et veldefineret fysisk udgangspunkt, til gengæld for at tillade en karriereplanlægning, hvor man forudsættes at være virtuelt til stede døgnet rundt, og på en måde, hvor parforhold og sameksistens i sig selv kompromitteres af den ny tids livsstil og det karrierevalg, der tages af den enkelte deltager i parforholdet. Man er ikke tilhænger af den ny tids serielle ægteskaber, og man ser ny tids livsstil som en af årsagerne til, at netop denne udvikling har taget fart.

En helt anden fortolkning af kvalitetsidealerne og indbygning af kvalitetskomponenter i det daglige liv får til konsekvens, at denne befolkningsgruppe på mange måder tilrettelægger deres liv og gøremål efter helt andre retningslinier, end man ser i samfundet omkring dem. Omvendt er det også en befolkningsgruppe, der betakker sig for samfundets mulighed for at gribe ind, lave genopretning, direkte eller indirekte, og som i deres adfærd udelukker de automatiske korrektionsmekanismer, som samfundet har iværksat overfor andre befolkningsgrupper, som er i rest- eller mellemgrupperne, men som ikke har tilvalgt at være der.
Befolkningsgruppen lever deres liv indenfor faste rammer og med en dagligdag, der tager sin begyndelse på et tidspunkt og afsluttes på et andet. På samme sted. Og med opgaver og arbejde indenfor områder, der er velfungerende med denne livsstil.
Det er en gruppe af mennesker, der er forskellige fra andre i den såkaldte mellemgruppe. Vi har tidligere beskæftiget os med mellemgruppen og ved, at de defineres som den befolkningsgruppe, der lever i ny tid, men som af forskellige grunde er afskåret fra at indbygge tidens kvalitetskomponenter i deres daglige virke og hverdag og derfor lever på kompromis med kvalitetsidealerne. Og dermed er utilfredsstillede i forhold til deres tids hele målsætning og reference. Omvendt har vi også set, at denne livsform rent faktisk tilvælges af befolkningsgrupper, som dermed lever på kompromis med tidens idealer, men omvendt stadig er en del af den.
Dette er kort og godt en befolkningsgruppe, der må klare sig selv. Og det er den i øvrigt også godt tilfreds med. Den ny tids digitalisering, automatik og kompenserende mekanismer kan ikke nå dem. De er ikke on-line.