Debat om

Reading Piece #1 - Den enkelte skal finde mennesket i sig selv

Ny tid er forskellig fra tidligere tid. I fremtiden vil det enkelte menneske påtage sig større selvansvar, og forudsætningen herfor ligger i en markant kvalifikationsudbygning. Fremtidens kvalifikationer skal ikke kun måles i forhold til uddannelsesmæssige forudsætninger, men ses i sammenhæng med den enkeltes vilje og evne til undgå kompromis med den ny tids skærpede krav til livskvalitet.
I takt med at ny tids kvalitetsidealer griber om sig, og det viser sig stadigt mere besværligt at rekruttere arbejdskraft, befinder vi os i et samfund, hvor rutiner og gentagelser uddelegeres til maskiner eller importeret arbejdskraft.
Fremtidens kvalificerede arbejdskraft måles dermed ikke kun på faglige og objektivt målbare kvalifikationer, men bliver værdsat ud fra evnen til selvbeskæftigelse, opbygningen af sociale relationer og professionelt ansvar. Mange af disse egenskaber tager form i det enkelte menneskes opvækst og eget univers, og det bliver evnen til at flytte grænserne i det private liv, der også bliver udslagsgivende for den personlige konkurrenceevne i det professionelle liv.

Miljøet omkring det enkelte menneske er forandret fra fødslen. Fremtidens børn bringes til verden af stadigt yngre forældre. Det at skabe familie og liv er den ny tids livskvalitet, og det vil høre en fortid til, at man prioriterer det professionelle liv på bekostning af livskvaliteterne. Det vil blive forbundet med social lavstatus at foretage en sådan prioritering. Ny tids kvinder ser det at få børn i en tidlig alder som et vigtigt bidrag til deres egen udvikling og fleksibilitet. Uanset grundene får det til resultat, at børn vokser op i miljøer, der kendetegnes af større nærhed til forældreparret og i omgivelser, der bliver mere foranderlige, dynamiske og udfordrende.
I tidligere tid så man typisk sådanne opvækstmiljøer som problematiske, hvilket skyldtes, at man ofte forbandt ”urolige” miljøer med socialt belastede hjem eller hjem, hvor forældrenes prioritering imellem arbejde og fritid udstødte børn i følelsesmæssig isolation.
I fremtiden vil hjemmets foranderlighed og dynamik være resultat af, at tilværelsen finder sin endelige form for et ungt forældrepar, og for børn vil samhørigheden styrke og forbedre udviklingsevnen.

Hjemmet bliver mindre opdelt, og det grundlag vil være ideelt for det enkelte barns lyst og evne til hurtigere at fokusere på sig selv og egen kvalifikationsudbygning.
Jo større aldersmæssig afstand der er imellem forældre og børn, jo større forskel vil der være på den tilværelse, som udleves. Jo større kommunikationskløft imellem forældre og børn, jo mere vil barnet se sig selv, sin sikkerhed og sin udvikling som en funktion af forældrenes prioriteter.
I ny tid med "unge" familier vil barnet hurtigere udbygge egne kvalifikationer og større vilje til egen problemløsning, idet der indenfor den enkelte familie bliver skabt et åbent ”udviklingsrum” for barnet. Situationer og problemer, som det enkelte barn står overfor i sin tidlige opvækst, er nærværende for unge børnefamilier, og forældreparret vil se barnet, dets liv og opvækst som et tilskud til deres egen livskvalitet. Hvor man i tidligere tid opretholdt en rollefordeling imellem mand og kvinde, vil man i ny tid se stadigt større jævnbyrdighed. En udvikling, der vil harmonisere det enkelte barn og skabe plads for egenudvikling.

I ordet egenudvikling ligger den egentlige nøgle til at forstå det enkelte menneske i ny tid.

Evnen til – og muligheden for – egenudvikling bliver omdrejningspunktet for det enkelte menneske. Med ”egenudvikling” medfølger en forventning til, at den enkelte forstår betydningen af selvbeskæftigelse og medansvar. I netop selvbeskæftigelse og medansvar ligger det helt afgørende afsæt for nye generationers konkurrencedygtighed. Ikke kun professionelt, men i ligeså høj grad i evnen til at skabe og vedligeholde personlige relationer, sociale netværk og egen selvtilfredsstillelse. En fundamental forudsætning og kvalitetskomponent, der tillader det enkelte menneske at modstå digitaliseringen i samfundet omkring sig.

Fremtidens automatiseringer, forudplanlagte begivenhedsforløb og digitale systematik tvinger den enkelte til at finde mennesket i sig selv. Fremtidens menneske vil ikke tillade sig selv eller dets tilværelse at blive domineret eller underlagt den automatik og forudsigelighed, som kendetegner det samfund, man er en del af.

Ikke alle får børn i en tidlig alder. Men der finder et paradigmeskift sted. Børnefødsel i en tidlig alder bliver mere udbredt. En udviklingstendens, der hastigt "udvander" de gamle generationer. Der vil stadig være familiestrukturer på "gammeldags" vis, hvor ægteskabet tilrettelægges efter praktiske overvejelser. Men disse "fornuftsægteskaber" bliver overhalet af adfærdsændring andetsteds.

Indenfor de enkelte familier vil den førstefødte i den "unge" børnefamilie sætte dagsordenen for sine søskende, og der vil indenfor familierne og i samfundet omkring dem udvikle sig en "kritisk masse", der bliver udslagsgivende for gennemgribende holdningsændringer.
Børn formgives i en forandret dagligdag. I den tidlige opvækst under betingelser, der er forandret i forhold til opvækstbetingelserne i tidligere tid.
Skrevet af Mercy Mandag den 13. Oktober kl. 22.50
Ja,så fik jeg læst første afsnit..Er ikke helt sikker på hvad projektet "Understrøm" egentlig er..Eller hvad der forventes af et debatindlæg..Men springer lige ud i mit førsteindtryk af det læste..

Stilen er lidt formel og omstændig,men man fornemmer tydeligt at emnet er tænkt igennem af en dygtig analytiker...

Selvom mange læsere sikkert vil opfatte teksten som nytænkning,er det dog for mig mere en genopdagelse/forståelse af familiestruktur,arbejdsliv og fortidig indflydelse på samfunds struktur/udvikling som den har set ud før kapitalismens indtog..
Emnet er dog i begge tilfælde yderst relevant fordi det er vigtigt at focusere på de rammer for individets eksistensgrundlag som ubønhørligt er strammet og perverteret op gennem historien i takt med kapitalismens udvikling..

Her bliver jeg lige nødt til at pointere at;Nej,Kapitalisme er ikke så gammel som menneske og samfund..De første og oprindelige samfund,landsbyerne,kendte ikke til at individet skulle købe og betale for mad og tag over hovedet ..tror faktisk ikke engang de ville kunne forstå begrebet "at købe"..Alle bidrog med deres evner og særpræg til gavn for landsbyen..smeden var ikke mere eller mindre end kurvefletteren og den der dyrkede kornet var ikke mere eller mindre end den som deltog i jagten.. og de fælles efforts for at etablere et "fødevaresystem" var grundet i rationalet om fællesskabets overlevelse og velbefindende..
Ideologien om det rimelige/tilladelige i at et enkelt individ kan tage magten over fødevarerne og forlange tjenester udført af andre individer for mad,er en langt senere kriminel illusion..Forestillingen om at hvis f.eks smeden pludseligt opfinder et stykke dygtigt værktøj er hans kapitalistiske lykke gjort og han kan evt året senere købe landsbyen og sælge den videre til parkeringspladser er jo en ideologisk joke..
Kapitalisme er "opfundet" for at slavebinde mennesket..Den har frataget mennesket dets indflydelse på afgørende eksistentielle beslutninger og ødelagt menneskets naturlige familiemønstre..
Det ligger i Tiden at oprøret mod Kapitalens diktatur
ligger og lurer under overfladen..Mennesket er begyndt at vågne op igen..er begyndt at forstå og kræve sin frihed og eksistens tilbage..

Og forfatteren har tydeligvis fingeren på pulsen..
For noget af det første det ny oplyste menneske
rækker sin hånd ud efter er netop Familieliv og Medbestemmelse..

Desværre skal mennesket jo nok ikke forvente at kapitalismen har planer om at give individet mere frihed og medbestemmelse frivilligt...Så det vigtige ved projekt "Understrøm" er efter min mening at få pointeret/diskuteret hvordan man får ændret den nuværende ideologi som styrer og udsuger verden,så menneskeheden endeligt kan få genetableret et globalt fællesskab..

Jeg bryder mig tydeligvis ikke om kapitalisme,men jeg beundrer forfatterens flair for at strukturere og etablere projekter..
Jeg er i mit stille sind håbefuld over for muligheden af at han glider over i at udfolde sine evner i menneskets tjeneste..("Understrøm" kunne tyde på at han faktisk er på vej..) At han vender kapitalismen ryggen og istedet fremover bruger sit talent til at skabe og udvikle "fysiske" rammer i samfundet som ikke drives frem af ønske om profit,men af ønsket og håbet om bæredygtig selvopretholdende vedvarenhed..F.eks fødevareudvinding og energiudvinding som ikke struktureres som en expanderende forretning,men som et regnestykke der løber rundt..

Beklager hvis jeg er faret vild i præmisserne for "Understrøm" med dette mit indlæg..
Men jeg vil alligevel hænge på også de næste par uger for at se om skulle lykkes mig undervejs at få bedre overblik over projektet her..
Syntes umiddelbart det virker spændende nok og glæder mig til at se hvor det bærer hen..

MvH
Ny tid er forskellig fra tidligere tid. I fremtiden vil det enkelte menneske påtage sig større selvansvar, og forudsætningen herfor ligger i en markant kvalifikationsudbygning. Fremtidens kvalifikationer skal ikke kun måles i forhold til uddannelsesmæssige forudsætninger, men ses i sammenhæng med den enkeltes vilje og evne til undgå kompromis med den ny tids skærpede krav til livskvalitet.
I takt med at ny tids kvalitetsidealer griber om sig, og det viser sig stadigt mere besværligt at rekruttere arbejdskraft, befinder vi os i et samfund, hvor rutiner og gentagelser uddelegeres til maskiner eller importeret arbejdskraft.
Fremtidens kvalificerede arbejdskraft måles dermed ikke kun på faglige og objektivt målbare kvalifikationer, men bliver værdsat ud fra evnen til selvbeskæftigelse, opbygningen af sociale relationer og professionelt ansvar. Mange af disse egenskaber tager form i det enkelte menneskes opvækst og eget univers, og det bliver evnen til at flytte grænserne i det private liv, der også bliver udslagsgivende for den personlige konkurrenceevne i det professionelle liv.

Miljøet omkring det enkelte menneske er forandret fra fødslen. Fremtidens børn bringes til verden af stadigt yngre forældre. Det at skabe familie og liv er den ny tids livskvalitet, og det vil høre en fortid til, at man prioriterer det professionelle liv på bekostning af livskvaliteterne. Det vil blive forbundet med social lavstatus at foretage en sådan prioritering. Ny tids kvinder ser det at få børn i en tidlig alder som et vigtigt bidrag til deres egen udvikling og fleksibilitet. Uanset grundene får det til resultat, at børn vokser op i miljøer, der kendetegnes af større nærhed til forældreparret og i omgivelser, der bliver mere foranderlige, dynamiske og udfordrende.
I tidligere tid så man typisk sådanne opvækstmiljøer som problematiske, hvilket skyldtes, at man ofte forbandt ”urolige” miljøer med socialt belastede hjem eller hjem, hvor forældrenes prioritering imellem arbejde og fritid udstødte børn i følelsesmæssig isolation.
I fremtiden vil hjemmets foranderlighed og dynamik være resultat af, at tilværelsen finder sin endelige form for et ungt forældrepar, og for børn vil samhørigheden styrke og forbedre udviklingsevnen.

Hjemmet bliver mindre opdelt, og det grundlag vil være ideelt for det enkelte barns lyst og evne til hurtigere at fokusere på sig selv og egen kvalifikationsudbygning.
Jo større aldersmæssig afstand der er imellem forældre og børn, jo større forskel vil der være på den tilværelse, som udleves. Jo større kommunikationskløft imellem forældre og børn, jo mere vil barnet se sig selv, sin sikkerhed og sin udvikling som en funktion af forældrenes prioriteter.
I ny tid med "unge" familier vil barnet hurtigere udbygge egne kvalifikationer og større vilje til egen problemløsning, idet der indenfor den enkelte familie bliver skabt et åbent ”udviklingsrum” for barnet. Situationer og problemer, som det enkelte barn står overfor i sin tidlige opvækst, er nærværende for unge børnefamilier, og forældreparret vil se barnet, dets liv og opvækst som et tilskud til deres egen livskvalitet. Hvor man i tidligere tid opretholdt en rollefordeling imellem mand og kvinde, vil man i ny tid se stadigt større jævnbyrdighed. En udvikling, der vil harmonisere det enkelte barn og skabe plads for egenudvikling.

I ordet egenudvikling ligger den egentlige nøgle til at forstå det enkelte menneske i ny tid.

Evnen til – og muligheden for – egenudvikling bliver omdrejningspunktet for det enkelte menneske. Med ”egenudvikling” medfølger en forventning til, at den enkelte forstår betydningen af selvbeskæftigelse og medansvar. I netop selvbeskæftigelse og medansvar ligger det helt afgørende afsæt for nye generationers konkurrencedygtighed. Ikke kun professionelt, men i ligeså høj grad i evnen til at skabe og vedligeholde personlige relationer, sociale netværk og egen selvtilfredsstillelse. En fundamental forudsætning og kvalitetskomponent, der tillader det enkelte menneske at modstå digitaliseringen i samfundet omkring sig.

Fremtidens automatiseringer, forudplanlagte begivenhedsforløb og digitale systematik tvinger den enkelte til at finde mennesket i sig selv. Fremtidens menneske vil ikke tillade sig selv eller dets tilværelse at blive domineret eller underlagt den automatik og forudsigelighed, som kendetegner det samfund, man er en del af.

Ikke alle får børn i en tidlig alder. Men der finder et paradigmeskift sted. Børnefødsel i en tidlig alder bliver mere udbredt. En udviklingstendens, der hastigt "udvander" de gamle generationer. Der vil stadig være familiestrukturer på "gammeldags" vis, hvor ægteskabet tilrettelægges efter praktiske overvejelser. Men disse "fornuftsægteskaber" bliver overhalet af adfærdsændring andetsteds.

Indenfor de enkelte familier vil den førstefødte i den "unge" børnefamilie sætte dagsordenen for sine søskende, og der vil indenfor familierne og i samfundet omkring dem udvikle sig en "kritisk masse", der bliver udslagsgivende for gennemgribende holdningsændringer.
Børn formgives i en forandret dagligdag. I den tidlige opvækst under betingelser, der er forandret i forhold til opvækstbetingelserne i tidligere tid.